More news

 
Literature
Hvad hedder det på dansk

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Hvad hedder det på dansk
Wed 16 Jun 2004

"Hvad hedder det på dansk" fungerer nærmest som en ordbog med billeder og er hovedsagligt lavet til udlændinge som skal lære dansk. Det er en fremragende idé at bruge billeder sammen med de ord, der skal læres, fordi det på den måde bliver lettere at huske ordene. Bogen kan dog ikke på nogen måde stå alene, da der f.eks. ikke er angivet, hvordan ordene udtales, og det kan være svært selv at regne ud hvilke hér og dér der er stumme og hvordan vokalerne skal udtales, der er feks. forskel på udtalen af "a" i henholdsvis kantsten og barnevogn.

De fleste af billederne i bogen er gode og nemme at forstå og man kan i forbindelse med undervisningen tale mere indgående om hvert billede, feks om hvad man kan se, ud over de ting der er nævnt i bogen. Bogen er temaopdelt så det er muligt at bladre hen på de situationer, der er mest brug for, det kan feks være i forbindelse med indkøb af madvarer, hvor man skal vide hvad de ting, man skal have hedder, eller det kan være i forbindelse med at ens børn skal i skole, og man skal have gennemskuet uddannelsessystemet i Danmark. Det er også fint at der er en gennemgang af de forskellige typer skilte man kan finde i trafikken og på arbejdspladsen. Dog er det vist gået lidt hurtigt med et enkelt skilt på siden med færdselstavler, men derudover er det nemt og overskueligt.

På flere af siderne er skrevet nogle typiske sætninger man vil kunne bruge i forhold til den situation siden handler om. Det fungerer godt og er noget man vil kunne tage mere fat i i undervisningen, hvor man evt kunne stille hinanden spørgsmål som f.eks. "hvad koster blommerne"?, "Hvordan kommer jeg til hovedbanegården"?, etc.

Hvad hedder det på dansk er fyldt med oplysninger som er værd at vide når man forsøger at lære dansk og ikke mindst forstå danskerne og deres traditioner. Bogen er et godt udgangspunkt i undervisningen, og kan sikkert også hjælpe med til at udlændinge får en større forståelse ikke bare for sproget men også for kulturen og traditionerne.

Køb eller bestil bogen hos bog&idé

Birgit Olsen: Hvad hedder det på dansk
Forlag: Gyldendal
Sider: 140
Udgivelsesdato: 21.06.2004
ISBN: 87-02-03192-2