Normalt vil ordet 'dansefilm' få enhver gennemsnitlig mand til at krumme sine maskuline fodboldstæer og enhver kvinde til at drømme sig langt ind i romantikkens og svedens univers i selskab med "Dirty Dancing", "Grease", "Flashdance" og "Strictly Ballroom". Det var derfor heller ikke uden en vis overtalelsesevne, at "Scream"-prinsessen Neve Campbell fik stjerneinstruktør Robert Altman med på dansegulvet og instruktørrollen i den aktuelle og nytænkende dansefilm "The Company".
Skuespilleren Neve Campbell har selv haft kurs mod ballerinaernes stjernehimmel, indtil en skade satte en stopper for karrieren i tylskørt og trikot. The Company er Campbell's midlertidige realisering af balletdrømmen, når hun træder ind i danseren Loretta "Ry" Ryan's karakter, der kæmper for en solokarriere ved den verdensberømte Joffrey Ballet of Chicago. Filmen følger et år ved balletten og Ry og hendes meddanseres hverdag, der kendetegnes ved hårdt fysisk arbejde, barsk indbyrdes konkurrence og personlige skuffelser. Men ind imellem alvoren vises der også en mere selvironisk side af dansen, ligesom kærlighed og succes heller ikke lades helt i stikken. Som prikken over det dansende i opleves Altman's herlige karakter i Joffrey Ballet's kreative lederskikkelse, den karismatiske og lettere excentriske mr. A (Malcolm McDowell).
The Company er ikke som andre dansefilm, da den forsømmer den obligatoriske melodramatiske stemning såvel som det forløsende kærlighedstema. Dramaet - hvis man kan tale om et sådan - ligger i dansernes hverdag og drømme, som de præsenteres med et 'altmansk touch'. Hvis man sidder og venter på klimakset, bliver man altså slet skuffet. Hvis man derimod sætter pris på uforudsigelighedens element i den fiktive fortælling, så vil man blive positivt overrasket over den alternative dansevinkel.
Også selve dansescenerne i filmen er en sand fornøjelse, også selvom man ikke er den mest dansekyndige. Altman formår på en gang at fange det underholdningsmæssige kick og den realistiske stemning i dansen, og oftest følger kameraet danseren helt inde på scenen og udefra kulissen.
Jeg har stor respekt og beundring tilovers for en dansefilm, der går sine egne veje, og som Neve Campbell har udtalt, vil give et realistisk billede af danseverden. Dog fristes jeg til at spørge mig selv, om en ægte dokumentarfilm om Joffrey Ballet ikke havde været mindst ligeså fængende og indsigtsfuld - med rigtige danseres hverdag og håb? Til gengæld er det nok ikke så sandsynligt, at Neve Campbell's dansegejst og Robert Altmans eftertragtede instruktørhånd havde fundet samme tilfredsstillelse i den ægte vare.
Jeg skal varmt anbefale The Company, som mit bud på en overraskende og befriende udramatisk filmoplevelse. Jeg tvivler til gengæld stadig på, om denne film kan få mændene til at lægge fodboldstøvlerne fra sig og opsluges af dansens verden for en kort stund.
