More news

 
Literature
Sidste time

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Sidste time
Wed 30 Jun 2004

"Sidste time" af Christophe Du Fossé er en bog om en klasse, hvis lærer begår selvmord, hvorefter de får en anden lærer, som fungerer som bogens jegfortæller. Klassen skal virke sær og uhyggelig, men det ødelægges af forfatterens hysteriske glæde ved svulstige beskrivelser af enhver detalje af elevernes opførsel og spillet mellem lærer og elever.

Sidste time bliver markedsført som en krimi, og indenfor denne genre må den betegnes som usædvanlig ringe. Alle tiltag til dramatik forsvinder i sindrige metaforer, fremmedord og beskrivelser, og hvis bogen skulle filmatiseres ville det maksimalt kunne blive til en 15 minutters kortfilm, så lidt ren handling er der at finde i den.

Forfatterens største ambition med bogen er tydeligvis at virke intellektuel. Bogen er fyldt med fremmedord og udtryk, som ikke gør andet end øger bogens volumen, gør teksten mindre læsbar og saboterer den uhygge, som gerne skulle være en del af enhver god krimi.

Bogen vil sikkert være et hit for enhver psykolog eller andre med interesse for mennesker og deres udvikling, men inkarnerede krimifans skal holde sig fra den.

Køb eller bestil bogen hos bog&idé

Christophe Du Fossé: Sidste time
Forlag: Gyldendal
Sider: 296
Udgivelsesdato: den 14.04.2004
ISBN: 87-02-02130-7