Fremmødet til Slotskoncerten den 21. august var ikke så stort i år som til sidste års jubilærumskoncert. Det lavere fremmøde kan nok dels skyldes vejret og dels det noget lavere antal kunstnere som optrådte i år frem for det stjernespækkede program der blev præsenteret sidste år.
Vejret drillede også lige til det sidste, men hyppige skift mellem solskin og regnvejr. Mange, som ankom i god tid med madkurve, fik gemmemblødt mad, klokken 14.55 øsregnede det, men klokken 15.00 blændede Hans Otto Bisgaard op for slotskoncerten med ordene: "Vi har talt med DMI, og de har lovet ,det ikke kommer til at regne de næste tre timer" Det kom heldigvis til at holde stik, til gengæld blev det temmelig koldt og blæsende den sidste time, men så blev der bare daset lidt vildere til "Kære Lone", "Mcarine" "Stærk tobak" og de andre Shu Bi Dua klassikere.
Der blev præsenteret et lille udvalg af blændende kunstnere. Joel Mason havde den vanskelige opgave, at være den første på scenen med sit Elton John kopi show. På trods af det tidligere tidspunkt og danskernes ry for at være en smule sløve i betrækket, når diverse kunstnere forsøger at få respons på deres show, så lykkes det ham alligevel at få såvel publikum, kor, orkester som dirigent til at medvirke i showet.
Efter Elton John, undskyld Joel Mason var der stepdans i verdensklasse da Marcel Peneux gik på scenen. Han måtte dog vente lidt, da Karl Einer insisterede på at bevise, at han sang lige så godt som Poul Richard! Det er sjældent at man ser stepdans til en koncert, men Marcel Peneux dansede sig hurtigt ind i alles hjerter og fik velfortjent bifald efter sit nummer.
Før pausen skulle bandet Turn on Tina spille nogle udvalgte Tina Turner numre. Sangeren Peter Andersen som ifølge programmet pt. er den eneste som kan genskabe Tina Turners fantastiske stemme, klarede udfordringen til UG med kryds og slange. Enhver der har set den ægte Tina på scenen, vil nok mene, at hendes sceneshow var noget bedre, end de spjæt Peter Andersen præsenterede, men sangene var der absolut ikke noget i vejen med.
Efter pausen var der ren Shu-Bi-Dua koncert med mange af de gamle klassikere, der blev naturligvis smidt med kiks under "Hvalen Hvalborg", som det sig hør og bør, men bandet havde fået stillet et par kiksekanoner op på scenen, så publikum også blev beskudt med kiks.
