Essaystik er vel en af de genrer, nutidens gymnasielever frygter mest at blive stillet over for ved den afsluttende, skriftlige eksamen. For essaystik er ikke en nem form - hverken for forfatteren eller forskeren (for studenter er også en slags forskere..). Amerikanske Jonathan Franzens essays er endelig kommet på dansk, men det desværre nogle år for sent. Emner som 'gør-det-selv-sexbøger', 'det offentlige rum' og 'Alzheimers' virker på en eller anden måde bedagede hér knap 10 år efter, at Franzen skrev dem.
Fire af de oprindelige essays i samlingen Hvordan man er alene af Jonathan Franzen er skåret fra i den danske udgave. Forlaget Gyldendal må have ment, at lange meningsudredninger om hhv. det amerikanske fængselsvæsen og ditto postvæsen (uden sammenligning i øvrigt!) ikke var tilstrækkeligt vedkommende for de danske læsere. Deri kan man kun give forlaget ret.
Tilbage står ni essays om det amerikanske samfund, og indblikket overleveres med stor humor, nogen bitterhed og megen forfatterforkælelse. "Det fordummende tv har overtaget romanens rolle som privilegeret samfundsbarometer", "Ingen kan føle sig sikre i det såkaldte 'offentlige rum', hvor selv præsidentens beskidte undertøj luftes" samt "Selvoptagethed gør os til menneskekendere (af i hvert fald en enkelt person), og denne indsigt kan bruges som skabelon for romankarakterer" synes at være blandt de vigtigste udsagn fra Franzens ånd og hånd.
Ikke uinteressant, men måske noget bedaget. Essays har den iboende kvalitet, at de kan (skal?) få læseren til at se verden på en helt ny måde. Men at tv er fordummende og det offentlige rum støjende overrasker eller fornyer ikke længere - det har angiveligt allerede stået i en eller anden kvalitetsanalyse fra Kulturministeriet tilbage i 1990'erne. Og er siden blevet gentaget i det uendelige af et antal journalister og politikere.
Næh, skal man vælge at læse Jonathan Franzen frem for Carsten Jensen skulle det være for at nyde metaforer som f.eks. 'et stort soveværelse med langluvet gulvtæppe' om det offentlige rum og 'apokalyptisk' om cigaretter. De moderne kulturdyrkere vil nok også føle sig mindre generet af og mere vant til 'me, myself and I'-æstetikken, som har tendens til at overskygge essayets egentlig berettigelse og i stedet glider over i selvforherligelse. I hvert fald hos Franzen.
Køb eller bestil bogen hos bog&idé
Jonathan Franzen: Hvordan man er alene
Forlag: Gyldendal
Sider: 185
Udgivelsesdato: 03.06.2004
ISBN: 87-02-02267-2
