"Mor døde den 19. september 1979 klokken ti. Far dræbte hende på taget af vores hus. Han stak en kniv i maven på hende, overhældte hende med benzin og satte ild til hende." Med disse barske ord indledes første kapitel i Ouarda Saíllo bog "Barndommens smerte". Ubegribelige ord, men ikke desto mindre virkelige erindringer fra Ouarda Saíllo barndom i Marokko. En barndom, hvor moderens drab blot skulle vise at være begyndelsen på en evighed i helvede.
En rejse i tårernes spor
Ouarda Saíllos mor var 29 år og gravid i syvende måned, da hendes liv og den ufødtes brutalt blev revet væk. Ouarda selv var fem år gammel, da tragedien ramte og dermed ændrede hendes eget og sine seks søskendes liv for evigt. Med en myrdet mor og en far i fængsel havde børnene ikke fantasi til at forestille sig, at det kunne blive værre. Men de tog fejl. Farbroderen flytter efterfølgende ind i deres hus med sine kone og syv børn, mens de forældreløse børn bliver overladt til det kolde gulv og en ufattelig tilværelse med vold, mishandlinger og ydmygelser. Her tyve år senere, da Ouarda selv er 29 år, som sin mor på dødstidspunktet, har hun fundet modet og styrken til at søge tilbage til sin barndoms smerte og bryde tavsheden om den barndom og ungdom, der, med Ouardas ord, "er tættere på mig end noget andet her i verden".
Virkelighedens Isabel Allende
Ouarda Saíllo er ikke forfatterinde, og man kunne af samme grund have frygtet, at beretningen havde lidt under dette. Men hvad enten det skyldes en meget god litterær bistand eller et medfødt talent, så er bogen så fængende, at den kunne have været fiktion - i dette tilfælde forstået som et succeskriterium. Til tider minder Ouardas vanvittige familiebeskrivelser nærmest om en Isabel Allende roman - man ønsker bare ikke at læse en opfølger.
Som læser tvinges man med Ouarda tilbage til fortiden og den grufulde barndom ved skiftevis at følge den voksne Ouardas faktiske rejse tilbage til de steder i Marokko, der mærkede hende som barn og skiftevis gennem lange detaljerede tilbageblik til barndommens skæbnesvangre år. Blandt andet får vi lov at opleve det rørende øjeblik, hvor den voksne Ouarda besøger sin aldrende far i fængslet, som hun har hadet så længe, men alligevel gerne vil tilgive.
Som Quarda selv spørger om i starten af bogen, så kan man kun undre sig over, hvordan disse børn overhovedet kom ud af det med livet i behold. Hele beretningen er på én gang så rørende og grotesk, at man nogle gange næsten ikke kan forholde sig til virkeligheden i det fortalte. De ting Ouarda og de andre søskende bliver udsat for er rædselsvækkende, men fordi det stadig er så velskrevet og samtidig så grænseoverskridende personligt, kan man ikke lægge bogen fra sig igen. Man vil vide, hvad der nu sker med forfatterinden, og hvornår hendes lykke vender. Det er bogverdenens reality-gyser, når det er bedst. Læs Barndommens smerte fordi den er virkelig, og, desværre, virkelighed for mange fattige (Marokkanere) den dag i dag. Læs den fordi den vil blive en uforglemmelig oplevelse.
Ouarda Saíllo: Barndommens Smerte
Forlag: Aschehoug
Sider: 272
Udgivelsesdato: 05.04.2005
ISBN: 87-11-11812-1
