Den Jyske Opera indleder denne sæson med en særdeles omfangsrig opsætning, nemlig Richards Strauss "Rosenkavaleren". Desværre kun omfangsrig på musik, opsætning og kunstnerisk succes og ikke antallet af forestillinger. Der er desværre kun planlagt 5 forestillinger i alt, som stort set er udsolgt. Dermed snydes alt for mange mennesker af denne pragtopsætning, som indeholder et overvældende antal fremragende præstationer, humor og en sammenhæng i forestillingen, som gør at den på trods af sine 4 timer og 40 minutter glider let hen over scenen.
Rosenkavaleren er ikke en komisk opera eller operette, men den rummer alt det, en opera skal have: tragedie, stor kærlighed, gode og onde personer og et drama, som man ikke ved hvordan ender. Tragedien er dog minimal, og den onde er snarere en grov karl med et lidt for stort ego. Dette er især tydeligt i denne opsætning, hvor en underspillet humor gennemsyrer hele opsætningen og er en central del af skuespillet. Dette går op i en højere enhed med den Strauss wienermusik.
Det er Den Jyske Operas nye chef, italieneren Giodano Bellincampi, som står for den musikalske ledelse af forestillingen, og for dette skal der lyde stor ros. Musikken harmonerer med de smukke partier, og er ikke dominerende, men en del af helheden og spinder forestillingen sammen til en fantastisk oplevelse.
Rollerne blev udfyldt af stjernerække af sangere, hvor det næsten ikke er rimeligt at fremhæve nogle frem for andre, da alle leverede en helt igennem fantastisk præstation. Som altid er der dog nogle roller, der giver sangerne mulighed for virkelig at udnytte deres talenter. Selv om rollen som Feltmarskalinden kun er med i første og slutningen af tredje akt, er det nok stykkes flotteste rolle, og den udfyldes til fulde af Ann Petersen. Hun viser en bred palet af talenter, både i de melankolske partier og hvor glæden og kærligheden stråler ud.
Sten Byriel som den grove Baron Ochs til Lerchenau stråler ikke af kraft, men er aldeles overbevisende som en grov, lidt bondsk bejler, der kun har sin kommende svigerfars pengekasse for øje, samt enhver ung pige som krydser hans vej. Steen Byriel synger fantastisk, men det bedste er næsten det fremragende skuespiltalent han lægger for dagen. Det er næsten umuligt ikke at grine af hans kurmageri og andre narrestreger.
Sammen med Monica Groop er hans karakter bærende for hele forestillingen. Monica Groop har den bærende rolle som den unge elsker, der hovedkulds forelsker sig i Ochs udkårne, med en bred vifte af forviklinger til følge. Hun fylder den forsigtige og generte rolle som en 17-årig knægt fint ud både med sin stemme og sit skuespil.
Tilbage står kun at sige, at Den Jyske Opera har startet sæsonen med en flot og sammenhængende forestilling, som der dog er for få opsætninger af.
Se spilletider.
Fotograf Anders Bach.
