|
|
Det skal forstås bogstaveligt i alle henseender, når Malmø Opera og Musikteater præsenterer "Skuggespel". Svensk titel, nyskrevet svensk libretto og musik samt gennemført svensk besætning, Kun lysmageren og forlægget er dansk. Men den svenske fortolkning af den gamle digters Skyggen fascinerer i al sin barnlighed og elegance.
Menneskets skygge. Et uanseeligt vedhæng til kroppen, som har inspireret H.C. Andersen til at skrive et af sine mest udefinerbare og bemærkelsesværdige eventyr, Skyggen. Eventyret handler om herren, der bliver skygge, og skyggen, der bliver herre. Mellem de to står - naturligvis - en prinsesse og det halve kongerige. Og årsagen til al balladen? Det er den lærdes flirt med poesien.
I Malmø Opera og Musikteaters hænder danner Skyggen forlæg for en nykomponeret og -skrevet horroropera, der gæstede Takkelloftet her i december. Titlen er Skuggespel, og det passer godt med operaens gotiske kammerspilsform; slået an af Hans Gefors' smukke partitur, der domineres af 
de bløde blæsere klarinet og fløjte samt let strengeleg på harpe og kun fire strygere. Et elegant og let på tå miniorkester, der kastede lige nøjagtig den mængde gys og glitter over den lysende forestilling, som nødvendigt er.
Og lysende var det - iscenesat med store, bevægelige kvadrater, der skiftevis lyste lilla, lysstofrørshvid eller fungerede som egentligt bagtæppe med projektioner af Italiens arkitektur eller prinsessens undersåtter. Lisa Gustafsson legemliggør prinsessen - som svenskerne har fortolket a la børnetime med gummistøvler og kronen på sned. En fin idé, som bryder med eventyrets tungsindige udsigelse.
Også tenor Michael Weinius i rollen som den lærde skal fremhæves sammen med Poesien, Emma Lyrén. Begge tilførte de Maria Sundqvists libretto den fylde og alvor, som oppebærer operaen. Aftenens overraskelse er dog det svenske sprog, som er mere end velegnet til formålet. Sært, men en passende forbrødring gennem øresundsbro, kunst og H.C. Andersen-år.
Foto: Henrik Ahldein
