More news

 
Literature
H.C. Andersens skuespil

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
H.C. Andersens skuespil
Tues 2 May 2006



H.C. Andersens skuespil er en del af den komplette serie "HC. Andersens samlede værker", som udgives af Gyldendals forlag. Hele serien består af 18 bind, hvor skuespillene er bind 10-13.



H.C. Andersens skuespil står på ingen måde mål med hans eventyr, men er alligevel værd at læse, bl.a. for at se at den gamle digter skrev meget andet end blot de eventyr, han er blevet så berømt for. Skuespillene er bestemt ikke dårlige og de viser ligesom eventyrene, hvad det var, som optog H.C. Andersen. Dette ses ikke mindst i skuespillet Agnete og Havmanden, som dybest set handler om det at være splittet mellem to verdener, en situation H.C. Andersen kendte gennem hele sit liv. Skuespillet fik ikke den store succes, men det gjorde til gengæld det senere skrevne eventyr om den lille havfrue, som er bygget over det samme tema.

Det er svært at nøjes med at købe H.C. Andersens skuespil, det ser simpelthen dumt ud i bogreolen kun at have bind 10-13 stående, så køber man Skuespillene, er man næsten også nødt til at have Eventyr og Historier, Romaner samt Digte, som er de samlinger som går forud for Skuespillene. Men det er så heller ikke en helt uvæsentlig forfatter at have en samling af i bogreolerne og flot ser de da ud, bøgerne.

H. C. Andersen: Skuespil I-IV
Forlag: Gyldendal
Sider: 2000
Udgivelsesdato: 28.02.2006
ISBN: 87-02-01995-7