More news

 
Literature
Gyldendals verdenshistorie

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Gyldendals verdenshistorie
Wed 31 May 2006

Gyldendal har fået oversat "The Times complete History of the World" og udgivet den under titlen "Gyldendals store verdenshistorie". Den sidste titel er nok den mest dækkende. Der er kun tale om et bind, som til gengæld er særdeles fyldigt.
Hele verdenshistorien er dækket, helt fra de ældste tider og til og med Irakkrigen.

De enkelte epoker/perioder beskrives på to sider, og man kan finde noget om enhver epoke, men uddybende kan artiklerne ikke kaldes. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre i et bind. Hovedvægten er lagt på fremragende kort, glimrende illustrationer og et indbydende layout. Det betyder, at der simpelthen ikke er så meget plads til teksten. Den er derfor kort og faktuel og desværre stort set uden årsagssammenhænge, især for de ældre tider. Der beskrives, hvad der skete, og ikke meget om hvorfor. Efterhånden som vi kommer op i nyere tider bliver artiklerne mere afgrænsede og dermed bliver der plads til flere analyser og dybde.

Selvom værket er stort og omfattende, er mange af artiklerne lige lidt for kortfattede til at kunne give et overblik, hvis man ønsker at vide lidt om en given periode. Desuden savnes der i flere tilfælde sammenhæng mellem de enkelte artikler, hvis man vil følge en periode over en lidt længere horisont. Med hjælp fra illustrationerne får man alligevel lidt fornemmelse om emnerne.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Gyldendals store verdenshistorie
Forlag: Gyldendal
Sider: 415
Udgivelsesdato: 23.05.2006
ISBN: 13-987-87-02-04012-8