More news

 
Classical music
Skriftestolen

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Skriftestolen
Fri 25 Aug 2006

"Skriftestolen" er noget så sjældent, som en opera sunget på dansk. Det giver en helt anden oplevelse af opera, at man pludselig kan få alle de sproglige nuancer med, uden at behøve læse tekstboksen, som dog alligevel stadig er med. Det at man ikke behøver koncentrere sig om at læse teksten, bør give overskud til at lytte ordentlig efter musikken som består af en bred vifte af forskellige stilarter lige fra smægtende spanske toner til vuggeviser og soundtracket til "Psycho".

Skriftestolen kan ikke umiddelbart sammenlignes med de store kendte klassikere af Verdi, Mozart eller Wagner. Det er en moderne historie og operaen virker nærmest filmisk, med ét langt sammenhængende handlingsforløb, i stedet for de kortere afbrudte akter, som man er vandt til fra de klassiske operaer. På den måde er operaen utraditionel og nyskabende.

I kataloget gås der mere op i at fortælle, hvordan de medvirkende er som personer, og ikke så meget om handlingen i operaen. Det betyder, at publikum selv må finde ud af, hvad stykket handler om og hvilke konflikter der udspiller sig mellem stykkets personer. Stykket er baseret på en novelle af samme navn, skrevet af Christian Winther, men novellen er kun brugt som udgangspunkt og der er lavet meget om, så hvis man kender den oprindelige novelle, skal man ikke forvente med at stykket er ligesådan.

Partierne synges af de dygtige operasangere fra Jyske opera. Der er ikke rigtigt nogle flotte arier, som sangerne kan brillere med, og derfor er der heller ikke nogen, der kan fremhæves frem for andre. På grund af kvindernes operastemmer, kan det til tider være svært at høre dem over musikken, og de er fra naturens hånd svære at forstå end de mandlige sangere. Det vigtige i stykket er ikke flotte sangpassager, men snarere det spil der foregår mellem personerne, og på den måde kan man overveje om historien ville egne sig bedre som skuespil. Det er heldigt at besætningen på den Jyske opera både er fremragende sangere såvel som skuespillere, så man får det fulde udbytte af stykket.

Skriftestolen vil være et stykke som alle kan få udbytte af og det egner sig også for novicer ud i operaens verden. Den moderne historie om et trekantsdrama er nem at relatere sig til og i og med at operaen synges på dansk, er det til at forstå, hvad der foregår på scenen, og så er der overskud til også at høre musikken, som ellers ofte drukner i publikums bestræbelser på at forstå, hvad der foregår på scenen.

Skriftestolen varer 2½ time incl. 20 min pause og turnéplanen kan ses på Jyske operas hjemmeside: jyske-opera.dk.

Foto: Anders Bach