Det lyder ikke fristende, vel? En komedieballet om forviklinger i landbrugskollektivet 'Den Klare Bæk' tilbage i sovjettidens Rusland. En ballet, som Stalin fik forbudt i årevis, fordi den 'idylliserede' livet i kollektivet. Derfor eksisterer der heller ikke original koreografi til værket, og Bolshois balletmester med rødder i det danske, Alexei Ratmansky, måtte derfor digte trinnene forfra med et ben i Sjostakovitj og et i gamle fotografier.
Shakespeares En Skærsommernatsdrøm, Nabokovs Lolita og Charles Chaplin forenes i Alexei Ratmanskys udgave af sovjetslageren Den Klare Bæk, som i dén grad er blevet overrislet med Bournonville og smagfuld falde på halen-komik. Publikum skiftevis griner højt, overrumples af empati og benoves over de mageløse pas des rigtig mange'r..
Kort fortalt ankommer gæster udefra til høstfesten i det kollektive landbrug 'Den Klare Bæk'; en ung skolepige med sine venner, et ældre ægtepar, kunstnere fra hovedstaden og andre agronome wannabees. Gæster og lokale krydsflirter, og hemmelige dates arrangeres, men forpurres og omorganiseres à la En Skærsommernatsdrøm til stor moro. Dybt original er Sergej Filin i kvindetøj - en minutiøst indstuderet scene, hvor detaljen i komikken om mand i kjole, der forfører anden mand, er altafgørende. Som den lille, kokette tåspidssko, han just præcis når at skyde kvindagtigt ud til siden efter at være hoppet op på kyssebænken og landet, som mænd nu engang lander flest: Ret op og ned på den flade fod!
De velafrettede Bolshoidansere i hovedpartierne, Svetlana Lunkina, Maria Aleksandrova og Sergey Filin, gjorde ikke Den Kongelige Ballet decideret til skamme, men udstillede alligevel vores danske nøjsomhed i kraft af deres præcision. Korpsdansernes eminent velkoordinerede menneskeblomster, der skiftevis åbnes, lukkes og fejer hen over jorden i efterårets naturlige cyklus, gror ikke på dansk jord.
Den Klare Bæk udgjorde dertil en befriende modvægt til den mere stive og teknisk pletfrie præstation i Svanesøen, men hvor uendeligt befriende med russisk lir, gas og gags for fuld hane i den moderne Opera. Det overdøvede heldigvis ikke Sjostakovitjs nuancemættede balletmusik - selvom Boris Messerers scenografi og kostumer gjorde et hæderligt forsøg herpå!
Foto: Damir Yusupov
