More news

 
Literature
Brødrene Grimm

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Brødrene Grimm
Fri 5 Jan. 2007



Uanset alder er Brødrene Grimm svære at komme uden om, det kan faktisk næsten ikke lade sig gøre at komme igennem livet uden at stifte bekendtskab med mindst et af de berømte eventyr, som brødrene samlede og
skrev ned.



Enhver, som selv har elsket eventyrene, vil have lyst til at købe denne samling og forære den til børn og barnlige sjæle i ens omgangskreds, således at de også kan lære de dejlige historier at kende.

Dog må man sige, at det er ærgerligt, at man, når man laver en sådan samling, sætter sig for at korte alle eventyrerne ned. Selve hovedfortællingen er der naturligvis endnu, men alt fyldstoffet, forklaringerne på, hvad der sker, er simpelthen taget ud, og det amputerer læsningen, selvom man bibeholder
det essensielle. I stedet for at korte af skulle man hellere have udgivet to bøger med de fuldstændige historier.

De Samlede eventyr er en voldsom tyk bog at sidde med for et lille barn, men den er flot indbundet, fin til oplæsning, med et flot layout men med meget få farvede illustrationer i forhold til bogens tykkelse. Dog er de få, der er, meget smukt udførte og flere ligner næsten bibelbilleder.

Bogen er et flot samleobjekt, den ser godt ud på boghylden og er i bund og grund et smukt værk, men børnene fortjener at kende de uforkortede historier.

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Brødrene Grimm: Samlede eventyr
Forlag: Gyldendal
Sider: 570
Udgivelsesdato: 10.11.2006
ISBN: 87-02-05281-4