|
|
Lady in the Water er M. Night Shyamalans femte film i rækken af mere eller mindre eventyrlige fiktioner, der igen tager udgangspunkt i det metafysiske og oversanselige. Det er en film med et budskab, der er pakket ind i eventyrets farvestrålende klæder, og derfor ikke fremstår som en irriterende påtaget samfundsrevselse, men som en film, der har noget ægte og ærligt på hjerte.
Lady in the Water er en historie, som Shyamalan opdigtede for sine børn, og som med sit budskab fremstår som en moralsk fabel, der kunne være blevet konciperet af selveste La Fontaine.
Filmen indledes med en animeret sekvens, der slår filmens eventyrlige aura an, og som beretter om menneskets distancering fra folket i den blå verden. Med denne distancering følger vold, ødelæggelse og krig, og menneskeheden befinder sig på en kurs mod selvdestruktion.
Herfra klippes der til filmens charmerende hovedperson, Cleveland Hepp, (spillet så brillant af Paul Giamatti), der i det daglige fungerer som vicevært i et boligkompleks. Her har han efter en voldshandling, der efterlod ham som et psykisk ændret menneske, valgt at trække sig tilbage, og dermed fjerne sig fra det destruktive samfund, der omslutter boligkompleksets eventyrlige, lukkede verden.
Således knytter filmens tema tydeligt an til to af instruktørens tidligere film, nemlig Unbreakable (2000) og Signs (2002), der begge involverer mandlige hovedroller, der på grund af voldsomme hændelser i deres liv har valgt at isolere sig, og som oplever problemer med at bearbejde hændelserne, der har omformet dem som mennesker.
I Lady in the Water oplever Cleveland således en radikal ændring af sin dagligdag, da han redder vandnymfen Story (Bryce Dallas Howard), der bringer et budskab til en af filmens centrale karakterer - i øvrigt spillet af M. Night Shyamalan selv - om, at han skal fortsætte med at skrive på den bog, han ellers havde lagt på hylden, da den vil skrive historie og ændre menneskehedens destruktive kurs.
Filmens budskab(er) er naturligvis, at man ikke kan flygte fra virkeligheden - i hvert fald ikke, hvis man vil ændre sig selv og verden. Man skal deltage aktivt, være tilstede i livet og altså ikke lade stå til, hvilket naturligvis mønter sig på såvel Cleveland, der grundet den voldsomme oplevelse, han har haft, har valgt at leve i isoleret selvpineri, som på Vick Ran (Shyamalan), der får at vide, at den bog, han skriver på, vil ændre verden i en positiv retning, men samtidig få store personlige konsekvenser. Er han villig til at tage disse på sig for at gøre verden til et bedre sted?
Filmens tempo er langsomt, langsomt til det søvndyssende, hvilket på sin vis passer godt til den stemning af isolerethed, der hersker i boligkomplekset, hvor det lader til, at tiden står stille. Det er ene og alene Paul Giamattis karakter, der bringer dybde til filmen, da de andre karakterer mest af alt fungerer som psykologisk tomme hylstre, man aldrig kommer under huden på, hvilket yderligere gør filmen en smule træg i kanterne.
Det er hverken Shyamalans bedste eller værste film, men det er en jævnt underholdende fortælling, der sagtens kunne have været 20 minutter kortere. Dog er den heller ikke så slem, at den har fortjent de fire Razzie nomineringer (Razzien er et pendant til Oscaren, der gives til de dårligste film og de dårligste præstationer) den netop har modtaget.
Blandt dvd'ens ekstramateriale finder man bl.a. fraklippede scener - ikke synderligt interessant - og en dokumentar om filmens tilblivelse, samt de nærmest obligatoriske trailers for filmen selv.
Udkom 23. januar på DVD fra Warner Home Entertainment
