More news

 
Misc.
Velkommen i Historien

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Velkommen i Historien
Thur 3 May 2007
source: KultuNaut

Det populær-videnskabelige tidskrift SKALK fylder i år 50. I den anledning er der søndag d. 13. maj kl. 14 rundt omkring i landet en lang række gratis arrangementer for alle interesserede. Der vil være byvandringer og foredrag, blive vist udgravninger og berømte fundsteder. Mange af landets førende arkæologer og historikere stiller op og deler ud af viden og begejstring.

SKALK er gennem årene blevet til 286 numre, 9152 sider, ca. 2000 artikler, 11.613.066 udsendte eksemplarer svarende til 511 tons oplysning om dansk arkæologi, historie og kulturhistorie. Det er værd at fejre.

SKALK er et populærvidenskabeligt tidsskrift, der bringer velillustrerede artikler om dansk arkæologi, historie og kulturhistorie. Tidsmæssigt spænder emnerne fra jægerstenalderen og indtil omkring 1900. SKALK blev grundlagt 1957 af Harald Andersen og udkom i begyndelsen med 4 numre årligt, siden 1963 er der udsendt 6 numre årligt. SKALK udgives af den selvejende institution Wormianum, opkaldt efter Danmarks første antikvar, Ole Worm.

Program

Læs mere på: www.velkommenihistorien.dk