En skakmaskine udformet som en turbanklædt tyrk slår benene væk under det Østrig-Ungarske hof i slutningen af 1700 tallet; automaten vinder over alle, og opfinderen Kempelen bliver kejserindens kæledægge. Forfatteren Robert Löhr opnår ikke helt samme status med sin udgivelse, men evner dog at holde læseren i skak i store dele af fortællingen.
I en fængselscelle spiller to mænd skak. Den ene spiller om sin frihed, den anden om sin fremtid ved hoffet. Den ene er dværg og udstødt af samfundet, den anden er hofråd og medlem af det gode selskab. Spillet falder hurtigt ud til dværgens fordel, og her begynder første træk, til hvad der skal blive århundredets svindelnummer: dværgen Tibor skal i al hemmelighed fungere som menneskelig hjerne i en skakautomat, der skal imponere kejserinde Maria Theresia og overbevise hende om Kempelens mekaniske kunnen og viden.
Wolfgang von Kempelen er en historisk person, der blandt andet har designet vandkunsten ved slottet Schönbrunn i Wien. Han rejste ligeledes rundt med sin skakautomat og imponerede med sit tekniske vidunder, og først lang tid efter hans død i 1804 blev det afsløret, at hans maskine havde et menneskeligt islæt og ikke kun fungerede efter teknikkens love. Robert Löhr prøver med Skakautomaten at forestille sig begivenhederne omkring automatens opståen, og han tilskriver altså en række historiske personer egenskaber og hændelser, som kun hans fantasi kan holdes ansvarlig for. Med det in mente, er der dog tale om en stor historisk præcision og forståelse i hans gengivelse af kejserriget og dets provinser.
Robert Löhr er god til at beskrive intrigerne og erotikken ved hoffet. Plottet er også holdbart, især efter at en smuk spion fra Kempelens værste modstander finder sin vej ind i Kempelens husholdning og fordrejer hovederne på Tibor og assistenten Jakob. Desuden indfanger Löhr 1700 tallets fascination ved mekanikken og videnskaben og afbalancerer den flot med tidens angst for det ukendte, eksotiske og anderledes - personificeret i dværgen Tibor, i jøden Jakob og endeligt i den turbanklædte og mystikomspundne tyrk.
Flere steder evner Löhr at gøre skakspillet levende og applicerer det på det virkelige liv, men der mangler gennemgående sproglig finesse og variation, og læseren udfordres ikke undervejs. Bogen har dog en god underholdningsværdi for et bredt publikum, og den bærer præg af stor research fra forfatterens side. Undervejs venter læseren altså med udmærket spænding på næste træk i fortællingen om den skakspillende automat.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Robert Löhr: Skakautomaten
Forlag: Gyldendal
Sider: 384
ISBN: 978-87-02-04713-4