More news

 
Theatre
Damer på toppen

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Damer på toppen
Wed 10 Oct 2007



Kirsten Thonsgaard og Karin Flensborg bliver igen sluppet løs på Foyerscenen på Svalegangen, og der er dømt sofistikeret underholdning. Hvis man hører til dem der synes, standup skal have indhold, mening og et overraskende nyt syn på velkendte situationer, så er damerne leveringsdygtige, både i en god historie, satire og vedkommende kommentarer.

Damer på toppen kan kort beskrives som sofistikeret og modent standup. Kirsten Thonsgaard og Karin Flensborg skiftes til at fortælle historier om bemærkelsesværdige damer i Danmarkshistorien. Det lyder måske umiddelbart temmelig kedeligt, for dem der har siftet bekendtskab med historiefortælling, som en lang, kedelig opremsning af årstal og navne. Men Damer på toppen er dog alt andet end en kedelig forestilling. Kirsten Thonsgaard og Karin Flensborg har begge et gudbenådet talent for at fortælle en historie så den bliver spændende medrivende og vedkommende. De mange medfølgende tørre kommentarer gør det heller ikke ringere!

Til denne forestilling har Kirsten Thonsgaard og Karin Flensborg dykket godt ned i historiebøgerne og hvor disse ikke slog til har de selv digtet videre. Vi hører om Dagmar, som var gift med Valdemar Sejr, Gertrud Rask, som var gift med Hans Egede, Hans Tausens kone; Dorothea Sadolin, m.fl. Ud fra hovedpersonerne fortælles også om tidens strømninger og den betydning de pågældende kvinder som oftest har haft for historien og samfundet. Alle kommentarer er morsomme og medrivende, og man overraskes da der pludseligt er gået to timer og forestillingen er slut.

Kirsten Thonsgaard og Karin Flensborg har tidligere brilleret på Svalegangen med deres trilogi Voksne Damer, som har spillet for fulde huse ikke mindre end 30 gange. Damer på toppen er helt sikkert en værdig efterfølger af Voksne damer, der er dømt tørre kommentarer, humoristiske betragtninger og lårklaskende grineflip. Damer på toppen skal bare opleves, det kan simpelthen ikke beskrives med ord, hvor morsom den forestilling i virkeligheden er.

Se spilletider