Instruktøren Hans Fabian Wullenweber har med gyserfilmen 'Cecilie' skabt en æstetisk og stilsikker genrerepræsentant, der står som noget af det bedste indenfor dansk gys siden Ole Bornedals 'Nattevagten' fra 1994. Her kombineres en smuk billedside med solidt skuespil og en overbevisende historie. Hvis man er gyserfan, bør man se 'Cecilie'!
Sammen med sin mand flytter den 33-årige Cecilie (Sonja Richter) til Broby, hvor de har købt hus. Et hus, der gemmer på en hemmelighed og knytter sig til den pige, Cecilie om natten kan høre græde. Inden længe begynder Cecilie at høre ting, at se ting, ingen andre oplever. Hun hvirvles ind i en fremmed piges mareridt - en pige, der er blevet voldtaget og dræbt! Men hvem er pigen? Og hvorfor er det kun Cecilie, der kan høre og se hende?
De tiltagende mareridt og hallucinationer gør, at Cecilie bliver indlagt til undersøgelse på hospitalet, hvor hun møder psykiateren Per (Anders W. Berthelsen). Han finder hurtigt ud af, at der er en forbindelse mellem Cecilie og en gammel drabssag fra 1972, hvor en ung pige blev slået ihjel i den skov, der grænser op til Cecilies nykøbte hus. I fællesskab forsøger de nu at stykke brikkerne sammen og finde ud af, hvorfor pigen vil i kontakt med Cecilie.
Siden den danske gyserbølge i 1994 fik en fin start med Ole Bornedals Nattevagten har det været så som så med film indenfor genren, der ikke just er dén, danske instruktører excellerer mest i. Martin Schmidt forsøgte sig med tre fejlslagne af slagsen, nemlig Sidste Time (1995), Mørkeleg (1996) og den vederstyggelige Kat (2001). Siden har bl.a. Carsten Myllerups Midsommer (2003), der egentligt er mere drama end gyser, og senest Martin Barnewitz' Kollegiet (2007) været med til at definere gysergenren herhjemme. Alle film, der tager udgangspunkt i det ungdommelige teenagepublikum!
Men Cecilie er ikke en ungdomsgyser, hvor det er grænsesøgende og sexfikserede teenagere, der sætter dagsordnen. Nej, Cecilie er - i dansk sammenhæng - noget så sjældent og tiltrængt som en gyser for voksne, der præsenterer en spændende og overbevisende historie pakket ind i godt skuespil og dygtig instruktion. Og selvom Cecilie ikke just er nyskabende i internationalt øjemed, så er den dog både intens, underholdende og vellavet!
Cecilie befinder sig et sted mellem Robert Zemeckis' What Lies Beneath (2000) og Asif Kapadias The Return (2006), med hvilke den deler en tematisk lighed - på visse områder er ligheden endog så slående, at man fristes til at tro, at en eller begge af disse film har fungeret som inspiration for Rasmus Heisterberg og Nicolaj Arcel, der er manuskriptforfatterne bag Cecilie.
Men selvom inspirationen skulle være hentet hos disse hollywoodske genrefilm, så evner Cecilie dog på egen hånd at løfte sig over gennemsnittet ved at - som det desværre langt fra altid er tilfældet i dansk film - at kombinere en smuk billedside med en god historie. Fotografen Jacob Kusk har hævet sit eget niveau og taget en pause fra romertalsfilmene - han er fotografen bag de knapt så inspirerende (ja, nogen ville kalde dem ligegyldige) Min søsters børn i sneen og Min søsters børn i Ægypten fra henholdsvis 2002 og 2004. Med Cecilie viser han, at han også evner at bruge kameraet poetisk!
Ude på DVD fra Nordisk Film
Se film-info
