I år kulminerer Århus teaters fireårige satsning på historien om familien Gregersen, med en 7 timers maratonforestilling, hvor vi kommer igennem alle fire bøger om familien. Opsætningen af den 7 timer lange forestilling er en bedrift i sig selv, men resultatet bliver naturligvis noget komprimeret i forhold til de tidligere opsatte forestillinger baseret på enkeltbøger.
Scenemæssigt gøres der igen brug af både skuespil på selve scenen og scener spillet bag kulisserne for håndholdt kamera, som så vises på storskærm. Til denne forestilling er der også scener, der er optaget på forhånd, og til nogle bliver der speaket fra to mikrofoner på scenen. Storskærmen bruges også til at vise samtidsklip, så publikum får en fornemmelse af, hvad der foregår i historiens samtid. På en eller anden måde bliver alle disse løsninger til en fin helhed, som præsenterer forestillingen på bedste vis.
I forhold til de tidligere forestillinger er handlingen skåret helt ind til benet og det betyder selvfølgelig at publikum ikke kommer så dybt ind under huden på personerne i denne samlede forestilling, som i de tidligere forestillinger. Hvis man har set de tidligere forestillinger, eller har læst bøgerne, betyder det ikke så meget, men hvis den samlede forestilling er den eneste man ser, kommer personerne ikke til at virke så nærværende, som de gør for alle andre. Den del af forestillingen som er baseret på den fjerde bog har ikke været vist tidligere, og der ser man tydeligt hvad den komprimerede form betyder for teateroplevelsen. Forestillingen kommer til at virke som en samling forskellige sekvenser, som ikke rigtigt bliver sat ordentligt sammen. Her ser man Bo besøge Fritjof på hospitalet, Klip, her ser man Maj købe en is og få massage af en sort mand, Klip, her ser man Mogens på en eller anden bar i et solbeskinnet land, osv.
Kampmans bøger slutter i 70'erne, men instruktøren har besluttet at forestillingen på
Det spændende i den forbindelse er, at det ikke er dem, man skulle forvente, der har klaret sig. Stort set alle Kampmanns personer er enten stærke eller svage mennesker. Både hos forældrene og børnene i familien gælder det ofte, at det er de resourcestærke, der møder den hårdeste skæbne, mens de, der til at begynde med virker svage, gerne ender som vinderne. Og det er måske i virkeligheden det der er moralen med Christian Kampmanns bøger. Livet er en kamp og hvis man får for meget forærende fra starten, er man ikke rustet til at klare sig i livet.
Foto: Århus Teater
Århus Teater: Familien Gregersen
