More news

 
Literature
Højt at flyve

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Højt at flyve
Wed 7 May 2008

Højt at flyve er en bog om kærlighed ved første blik, oven i købet mellem en Wall Street-analytiker og en smuk rødhåret kvinde, som skæbnen har bestemt skal sidde ved siden af ham i flyet til Los Angeles. I et nu falder alt i hak, der er dømt hvinende violiner samt et stort hvidt bryllup viftende lige før "The End" - alt er perfekt!




Desværre mister Peter den skønne piges telefonnummer og eftersom han ikke kender pigens efternavn har han mistet sit livs kærlighed før den begyndte.

Peter fortsætter sit liv som ulykkelig forelsket og nu begynder forviklingerne, for nogle år senere møder Peters bedste ven Jonathan pigen Holly, som viser sig at være pigen fra flyet. Eftersom Jonathan er interesseret i Holly, og Holly ikke viser interesse for Peter beslutter Peter, som en rigtig gentleman at holde lav profil, da han ikke vil tage noget fra sin ven. Jonathan og Holly ender med at blive gift og da Holly dermed er 100 % udenfor rækkevidde beslutter Peter sig for at gifte sig med Charlotte, selv om han ikke er forelsket i hende.

Bogen består herefter af en masse skæbner som mødes, krydser hinanden, laver forviklinger, træffer beslutninger; rigtige såvel som forkerte, griber chancer og ender med at få hvad de fortjener, hvilket dog ikke for alles vedkommende er det samme som det de ønskede.

Bogen minder i den grad om en Barbara Cartland-roman, og man bliver noget overrasket over, at forfatteren er en mand. For at bøde lidt på al romantikken er der også medtaget en række problemer på Peters arbejde, hvor Peters leder gør, hvad han kan for at få Peter til at fremstå som et kæmpe fjols, som kun fortjener at blive fyret.

Der løber røde tråde på kryds og tværs gennem plottet, som først til sidst begynder at samle sig så man kan se mønsteret, dog virker epilogen temmelig malplaceret og unødvendig i forhold til selve plottet.

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

James Collins: Højt at flyve
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 395
ISBN:978-87-11-31216-2