More news

 
Literature
Sophie Kinsella: Hvem er jeg?

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Sophie Kinsella: Hvem er jeg?
Mon 23 Jun 2008



Sophie Kinsella har skrevet de velkendte "Shopaholic"-bøger og har nu begået en bog om Lexi, som vågner op på hospitalet og opdager, at hun har fået slettet de sidste tre år af sit liv fra sin hukommelse. Hun genkender ikke sig selv i spejlet og forstår ikke, hvordan hun kan have ændret sig så meget de sidste tre år.


Lexi vågner op på hospitalet. Det sidste hun husker, at hun faldt og slog hovedet efter en bytur med sine tre veninder. På hospitalet får hun at vide, at året er 2007 og ikke 2005, som hun regner med. Hun tror først, hun har ligget i koma i tre år, men i virkeligheden ligger hun på hospitalet, fordi hun har været involveret i et biluheld, og hun har simpelthen glemt de tre år af hendes liv, som ligger efter den bytur, hvor hun slog hovedet.

Lexi forsøger nu at stykke et hændelsesforløb sammen for at finde ud af, hvad der er sket de sidste tre år, for hun genkender slet ikke sig selv. Hun er pludselig blevet slank, dyrker masser af motion, har pæne lige tænder, der står direktør på hendes visitkort og taberkæresten er pludseligt skiftet ud med en drøm af en mand. Lexi har fået det liv, hun altid har drømt om, men hvordan har hun fået det, og hvorfor vil hendes veninder pludselig ikke snakke med hende?

Det er også svært at finde ud af, hvem man kan stole på, for når man ingenting kan huske, kan alle bilde hende hvad som helst ind.

Hvem er jeg? Handler dybest set om at det at få alle de ting man drømmer om måske alligevel ikke er lykken. Lexi opdager i hvert tilfælde, at selv om hun har et drømmehjem, en fantastisk mand og en lederstilling, som giver en høj løn, så er hun alligevel ikke lykkelig. Det virker som om hun har måttet opgive en stor del af sig selv, for at opnå alle de ting, hun har fået og hun er i tvivl om, om det var det værd.

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Sophie Kinsella: Hvem er jeg?
Forlag: Lindhardt og ringhof
Sider: 376
ISBN: 978-87-11-31843-0