|
|
Med musicalen "Peter von Scholten" sætter Folketeatret sang og musik til et vigtigt stykke dansk og international historie. Den danske guvernør i Vestindien og hans frigivelse af slaverne er blevet til en jævn og musikalsk set ganske fin forestilling, men det er ikke en musical, der vil blive husket for noget særligt. (Foto: Thomas Petri)
I det Kongelige Teater synker den detroniserede generalguvernør sammen. Året er 1848, og Peter von Scholten (Anders Gjellerup Koch) er nedbrudt efter at være blevet sendt hjem fra Dansk Vestindien, hvor han mod kongens ordre har frigivet slaverne.
Han ser tilbage på, hvordan han mange år forinden med kone og barn kom til Vestindien som kongeligt udnævnt vejer. En god stilling, som både kan være indbringende og give andre fordele i det indspiste samfund. Han gør hurtigt karriere, men til sidst må kone og barn drage tilbage til Danmark pga. sygdom. Von Scholten bliver i sit elskede Vestindien. Her rører slaverne på sig og forlanger frihed, og von Scholten er fanget mellem sin pligtfølelse over for kongen, sin sympati for slaverne og sin kærlighed til en mulat elskerinde (Nicoline Siff Møller).
Historien rummer alt, hvad der skal til en flot musical: Kærlig, begær, flotte kostumer, store dramaer og intriger. Alligevel letter Peter von Scholten aldrig; det bliver en lidt langtrukken fortælling, krydret med nogle ganske udmærkede sange.
Man får på fornemmelsen, at det alvorlige historiske forlæg - fyldt med triste slaveskæbner - har gjort, at komponist Lasse Aagaard og tekstforfatter Thomas Høg ikke har turdet lade musik og sang folde sig rigtigt ud. - At historiens alvor ikke indbyder til den festivitas, der ellers ligger i de rigtig flotte musicalsange.
Denne anmelder sad tilbage med et lidt forvirret indtryk af historien. Nogle dele holder sig strikt til det historiske forlæg, men de bliver ikke sat ind i den store historiske kontekst i de omtumlede år i midten af 1800-tallet. Ind under huden på von Scholten kommer vi heller aldrig rigtigt. - Ganske vist ser man glimt af hans tanker, men forestillingen efterlader et indtryk af en lettere forvirret og inkonsekvent person, der måske nok skabte historie, men svigtede sin familie. Fremstillingen af mennesket von Scholten formår ikke at vække den store sympati. Kun slaverne lærer vi at kende. De har følelser og temperament. De synger og danser deres sjæl ud og giver Peter von Scholten lidt liv.
Folketeatret: Peter von Scholten
Forestillingen turnerer i hele landet frem til 30. april. Se spilletider
