|
|
Asterions Hus demonstrerer, at "Myten om Minotauros" sagtens kan foregå udendøre og kombinere humoristisk teater med flot og udtryksfuld dans. Man skal dog ikke sætte sig for godt til rette, for handlingen foregår på mange forskellige scener, og man får derfor suppleret en fin æstetisk oplevelse med usædvanlig meget motion. (Foto: Asterions Hus)
Dronning Pasiphae, kong Minos' hustru, forelsker sig i en hvid tyr, og sammen avler de Minotauros, halvt tyr, halvt menneske. Kongen kan ikke udholde synet af symbolet på konens utroskab og befaler sin geniale opfinder, Daidalos, at skabe et sted til ham, som ingen kan komme ud fra: en labyrint.
Der bor Minotauros i 18 år, mens hans halvsøster vokser op til lyden af hans brølen, der kun afbrydes af skrig fra de ofre, Athen sender hvert 9. år til gengæld for ikke at være blevet udryddet af Kreta og kong Minos.
Forestillingen indledes med dronningen, der vrider sig i liderlighed efter den hvide tyr og brændende ønsker sig at blive forvandlet til en ko i en ret humoristisk scene. Derefter følger selve elskovsakten som en smægtende, kraftfuld dans, ikke uden mindelser om tyrefægtning. Og der er ingen tvivl om, at Tilde Knudsen er en dygtig danser, hvilket hun demonstrerer flere gange i forestillingen - og med ikke ubetydelige armkræfter.
I det hele taget er det en meget veloplagt trup, der lader til at more sig glimrende under udførslen:
Kongen, den højtråbende hanrej, spilles af Basse Dam, mens Minos' datter, den yndige, fjollede Ariadne med den røde tråd, spilles med stor charme af Ida Marie Rasmussen.
Martin Ammundsen er Theseus, den græske helt, der kommer for at dræbe Minotauros og samtidig redde sine athenske landsmænd. Endelig er Bo Madvig fremragende som den senede, mystiske og elegante Daidalos.
Flere af skuespillerne kaster sig under forestillingen ud i nærmest halsbrækkende akrobatik udfoldet ad hoc på de improviserede, græske kulisser. Det ser ganske imponerende ud, men det giver samtidig også et sus i maven at se dronningen klatre - med den nyfødte Minotauros - op ad en skrå tagryg, mens hun trygler den forsmåede kong Minos om forståelse.
Dans, teater og musik går op i en højere enhed, men det er skiftet mellem scenerne, der for alvor får Myten om Minotauros til at skille sig ud fra andre stykker.
Der var dog et stort minus ved forestillingen denne aften, og det var, at der simpelthen var for mange tilskuere. De fleste scener er udendørs, men et par gange er man indenfor i et lille hus, og der var ganske enkelt ikke plads til, at alle kunne se. Så selvom Myten om Minotauros bestemt fortjener at blive set af så mange som muligt, må man håbe, at tilskuerne fremover bliver fordelt over lidt flere dage.
Refshaleøen er lidt af vejen, men det skal man ikke lade sig skræmme af, for der er nemlig mulighed for en helt speciel bustur fra Christianshavs Torv og tilbage igen med både guide og chauffør fra den mytologiske verden. Det er en sjov og stemningsfuld måde at starte aftenen på. Se mere om busturen på asterionshus.dk.
Asterions Hus - Myten om Minotauros
Se spilletider
