|
|
Mesteren i gakkede gangarter gæstede Odense med showtitlen "En latterlig aften..". John Cleese er efterhånden blevet grå på toppen, men den sorte humor fejler ikke noget, og i en blanding af spydighed og mavesure opstød over sin ekskone guidede han publikum gennem en komplet latterlig aften. John Cleese er stadig til grin! (Foto: pressefoto)
Man kan ikke sige John Cleese uden at sige gakkede gangarter. Men i Odense var der ingen "silly walks", for de eneste ture var ture tilbage i tiden. Fra Cambridge og tørre lovtekster til politisk satire på BBC til humorindsprøjtninger med Montys bidende pytonslange - Cleese fortæller om, hvordan det hele startede dengang i 60'ernes tilknappede England. Når man er britisk, er ens største frygt - ifølge Cleese - at blive til grin. Cleese er den britiske forlegenheds vidunderlige modsætning, og det beviser han ved at udstille sig selv. En grim skilsmisse har drevet ham til igen at turnere, og en ekskone så grisk ønsker ingen vist, og ingen ønsker at stille hende til skue - men det gør Cleese .. selvfølgelig: Der findes ikke noget mere passende end det totalt upassende!
Alligevel føler man sig veltilpas i hans selskab. Cleese beretter med iver og snilde, og man henføres til tidlige tiders brillante anfald af sort humor. Og hvis man ikke selv har fantasien til det, så sørger Cleese for utallige gange at vise klip fra karrierens højdepunkter. Vi starter med The Frost Report, så At Last the 1948 Show, og vi ender ved Monty Python's Flying Circus, Fawlty Towers og en fisk ved navn Wanda. Man nærer ærefrygt, når manden bag så banebrydende komik selv står foran én og præsenterer sine yndlingsklip.
For alle har nemlig deres yndlingsklip og yndlingsøjeblikke med John Cleese. For nogle er det papegøje-sketchen, og for andre er det den uovervindelige og umådeligt selvbedragende sorte ridder i Monty Python and the Holy Grail. Cleese må have svært ved at stille alle tilfredse, og derfor virker det også som om, hans anekdoter er udvalgt på må og få og ikke har nogen større sammenhæng. Men spørgsmålet er, om man kan forvente en rød tråd fra manden, hvis catchphrase i Monty Python var "And now to something completely different"!?
Cleese er en sammensat mand. Han oser af korrekthed, og på samme tid bobler han over med sort humor. Hans iboende modsætning er udspringet for hans kreative åre, der løber stødt og alt andet end roligt under den britiske korrektheds svøbe. Men spørgsmålet er, om det er frisk blod, der løber i årene, eller om Cleese lever højt på fortidens fandenivoldskhed? Betragter man John Cleese i hans helhed, så er man (undertegnede) faktisk ligeglad. Man sidder få meter fra en legende, en fortaler for og håndhæver af kultur, og man glæder sig. Man glæder sig over, at han turde og tør det latterlige, det fjollede og det utilpassede. At hans show så er lidt løst skruet sammen, at det lidt for traditionelle fortælleforløb overholdes med barndomshistorier, succes, karrierehøjdepunkter osv. - ja, det er bare små latterlige detaljer.
Odense Koncerthus - John Cleese
Øvrige shows i Danmark: se turnéplan
