|
|
På trods af et lidt tyndt og poppet plot kan man ikke andet end overgive sig til "Mamma Mia!". Tonerne af ABBAs største hits, fra "Waterloo" til titelsangen "Mamma Mia", (for)fører os ned ad memory lane til en tid, hvor flagermusærmer og trompetbukser (i spandex) og plateausko var højeste mode, og til sidst må man rejse sig af stolen og danse med. (Foto: Brinkhoff/Mögenburg)
Forventningens fryd er tydelig at mærke i Tivolis koncertsal, mens publikum venter på, at musicalen over Benny Andersson og Björn Ulvaeus' berømte musik skal gå i gang. Og man bliver da heller ikke skuffet. Med en potpourri af de velkendte melodier er scenen sat, og publikum henføres til en lille taverne på en græsk ø omgivet af det karakteristiske blå hav. Kulissen er simpel, men til gengæld fylder ensemblet scenen godt op med energi og humor. Særligt Pernille Schrøder og Nastja Arcel i rollerne som Donnas slyngveninder, Bibi og Tanja, bidrager til det komiske islæt.
Handlingen udspiller sig omkring den kommende brud, Sofies, identitetskrise op til sit bryllup, hvor hun beslutter sig for en gang for alle at finde ud af, hvem hendes far - og dermed hun selv - er. Der viser sig at være tre mulige mænd, der alle sættes stævne af fortiden: eventyreren Bill, Henrik, der nøjes med at læse rejsebøger i kystbanetoget, og fraskilte Stig. Det skal imidlertid vise sig ikke at være så ligetil at kende sin egen far som forventet, hvilket fører til de forudsigelige forviklinger, som hører sig til i en komedie. Hvorvidt der bliver tid til en faderskabstest inden tæppefald, skal dog ikke afsløres her.
Det er første gang, den berømte musical opføres på dansk. At transformere kendte og elskede engelske sange til dansk er altid en udfordring, og det vil aldrig blive helt det samme som originalen. Men i Anne Linnets oversættelse får teksterne hendes velkendte rå ømhed, som får sange som "I Have a Dream" og "The Winner Takes It All" til at fungere overraskende godt på dansk. Ordene bæres desuden frem af nogle stærke vokaler i ensemblet såsom det unge stjerneskud fra Det Danske Musical Akademi, Kristine Yde Eriksen, der spiller Sofie. Nicoline Siff Møller (kendt fra bl.a. Atlantis) i rollen som moderen, Donna, bringer desuden en saft og kraft ind i sangene, der får hårene til at rejse sig på den gode måde.
Selvom det er musikken, der bærer Mamma Mia!, og ikke et indviklet plot, så er temaet om ungdommens søgen efter identitet altid relevant, især i en tid hvor der stilles større og større krav til, at man skal vide, hvem man er, og hvor man vil hen i livet i en meget ung alder. Det bliver dog ikke til den dybe filosoferen over emnet, og historien får da også en sukkersød happy ending. Men lad os være ærlige: det er jo heller ikke for plottets skyld, vi kommer. Mamma Mia! er og bliver intet mindre end en fest, der får publikum til at forlade salen i ren ABBA-eufori og med sitrende håndflader.
Tivolis Koncertsal - Mamma Mia!
Se spilletider
