More news

 
Music
Fremragende liveplade fra Soundgarden

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Fremragende liveplade fra Soundgarden
Tues 29 Mar 2011

Soundgarden er på gaden med live-pladen "Live on I-5", som er sammensat af 15 år gamle koncertoptagelser. Albummets 17 numre viser et band i topform.

Da rygterne om Soundgardens gendannelse så småt begyndte for et par år siden, var der både store forventninger og stor skepsis. Indtil videre er nogle af de store forventninger blevet indfriet. Soundgarden har netop udsendt livepladen Live on I-5, og den er nærmest en opvisning i, hvordan man skal behandle og spille sit bagkatalog på bedst mulig måde. Det skal dog med, at samtlige numre er optaget for 15 år siden, og at mange har ventet i spænding på en live-plade fra bandet.


Soundgarden har for nylig udtalt, at de ikke mente, at deres arv var blevet behandlet ordentligt og således denne udgivelse, re-union og opsamlingspladen fra 2010. Klippearbejdet er så veludført, at man hurtigt kan glemme, at det ikke er fra én, men flere koncerter pladen er optaget, og publikums fuldt forståelige begejstring flyder ud i ét mellem numrene. Optagelserne har fundet sted i Del Mar (CA), Seattle, Vancouver, Salem og Oakland.

Der er meget lidt live-snak på pladen, og det er rart, at dette stort set er udeladt, da det som oftest ikke har den store relevans. Samtidig kan man huske på, at Soundgarden aldrig har gjort det så meget i snik-snak, skandaler og ting, der ikke handlede om musik.


Man kan let komme til at opfatte Live On I-5 som en best-of-liveplade. Dette er ikke hensigten fra bandets side, og med coverversionen af "Helter Skelter" (Beatles) falder denne mulighed også ud, og kun dette nummer virker lettere malplaceret.
Bandet bringer også en velment og respekterende hilsen til Johnny Cash på pladens sjette nummer, "Rusty Cage". Cash udgav et cover af "Rusty Cage" samme år som Live on I-5 blev optaget.
Pladens 14. nummer er også et cover: nemlig "Search and Destroy" (Iggy Pop and The Stooges), som rammer plet, og arrangementet er knap så rodet som på "Helter Skelter".

Men Soundgarden er velspillende; de er i topform, og man kan høre, de mener hvert ord, anslag og tone. Optagelserne til denne plade fandt sted i en periode, hvor Soundgarden var på toppen af deres karriere både kunstnerisk og kommercielt. At Chris Cornell ikke synger autotune-skønsang på hvert eneste nummer er kun en del af charmen - de fyrer den med andre ord af, og det er en stor fornøjelse! Dog ærgrer det undertegnede gevaldigt, at en Soundgarden-klassiker som "Super Unknown" er udeladt, og at "Black Hole Sun" kun er inkluderet i en "sang- og elguitar-udgave". Men når det så er sagt, så får Live on I-5 fem stjerner herfra.

Soundgarden: Live on I-5
Ude på cd fra AM Records / Universal Music.