Highway Child har netop udgivet deres tredje album på kun fire år. Den nyeste plade bærer - ligesom bandet - titlen Highway Child, og svenske Per Sunding (Sort Sol, Cardigans, The Ark, Tremolo Beer Gut etc.) har siddet i producerstolen. Der venter en Danmarksturné i marts og april, albummet udgives også i Tyskland, og derefter skal der turneres i Tyskland, Østrig og Schweiz til maj.
Siden debuten i 2008 har Highway Child været yderst arbejdsomme; ikke alene har de på kun fire år indspillet og udgivet hele tre albums, men de har også turneret godt og grundigt både i Danmark og Tyskland. Dog er nærværende album desværre ikke så nærværende, som man kunne have forventet eller håbet på.
Highway Child har med Highway Child udsendt en plade med 11 skæringer. Det er støvet lo-fi, og der er tilmed elementer med metallisk klingende perkussion, og Highway Child føjer hermed et nyt udtryk til sig selv. Disse ting skal de have ros for, for det er tit spændende, når bands udvider udtrykket. Desværre sætter Highway Child sig for meget mellem to stole. Den ene er "dusty road" som Tyrants & Kings, og den anden er mere i retning af The Blue Vans forrige album. Dette er temmelig ærgerligt, da Highway Child tidligere har været garant for en god gang 60'er rock'n'roll og garage-inspireret rockmusik, og man ved, hvad de kan. Highway Child har tydeligvis været inspirationskilde for de hypede Black Leather Machine.
På pladens gode side er åbningsnummeret "Something New to Get Fooled By", der dog er for underspillet og støvet highwayrock fra for 30-40 år siden, men det er vellykket. "Copenhagen Bye Bye" er en sømandsagtigt blues, hvor der er skåret kraftigt ned på instrumenteringen, og nummeret er desværre for alt kort. "Play For Soul" er ligesom åbningsnummeret vellykket, men for underspillet, og vi når desværre aldrig klimaks i et ellers udmærket nummer.
Hits på albummet må være "Turn Your Back and Go" og "Love and Let Die", det svinger fra første sekund med gode hooks, og det er melodiøst. Også her er der tale om et for kort nummer. Det hele er velspillet og overbevisende, men det er for tilbageholdende, og det bliver alt i alt hurtigt for ensporet og forudsigeligt. På produktionssiden har svenske Per Sunding passet stolen, men han gør ikke et entydigt positivt indtryk, for enten har han ikke passet sit arbejde, eller også har han overgjort det; produktionerne er blevet for pæne, og det er ikke løssluppent nok til rock n' roll. Produktionerne er stramme, men Per Sunding skal som producer også skære igennem i forhold til for mange blandinger.
Highway Child: Highway Child
Udkommet på Slow Shark Records/VME
