|
Foo Fighters er efter små fire års pause tilbage med et nyt album, "Wasting Light", hvor selveste Pat Smear gør permanent comeback for bandet.
Dave Grohl har været en stor del af rockhistorien, siden han som 19 årig blev headhuntet til det band, som skulle vise sig at blive verdens største i et halvt årti, og som i den grad lever videre. I sin tid i Nirvana lærte Grohl også en hel del om, hvad man ikke skal gøre i et rockband. Af gode grunde har han lige siden beskyttet sig selv og Foo Fighters godt.
Wasting Light er bandets første album siden 2007, og man kan mærke, at bandet har glædet sig; de er mere end klar, der er fokus, adræthed og fuld knald på. Lige fra åbningsnummeret "Bridge Burning", over "Rope" og "Arlandria" med flere er det klassisk Foo Fighters. Størstedelen af albummet indeholder Foo Fighters-kendetegnene med "knæk", velovervejet kor og melodiøse rockomkvæd, som få mestrer lige så godt, og det er ikke kedeligt!
Wasting Light indeholder også flere korte, men hårdere guitarsoli end vi tidligere har hørt. Singlen "White Limo" (den hvor Lemmy er med i videoen) er faktisk også noget at det hårdeste indtil videre fra Foo Fighters side. Der er faktisk ikke meget dårligt at sige om denne plade, udover at de sidste par numre, "I Should Have Known" og "Walk", bliver lidt flade, for de formår ikke at få et peak som afslutning på et album, der ellers starter hæsblæsende og holder tempoet en stor del af spilletiden.
Produktionen har været i hænderne på Butch Vig (Nevermind! og rigtig meget andet), og det er gået rigtig godt, pladen er helstøbt og aggressiv. Eneste kritik er dog førnævnte numre, men set i forhold til helheden, er der dog ikke sket voldsom skade. Pat Smears ekstra guitar giver et godt fyld, som man kan håbe, at de får et godt boost ud af på live-fronten. Udover Smear gæster Bob Mould - fra slutfirser-pionererne Hüsker Dü og senere Sugar - albummet på nummeret "Dear Rosemary", og Krist Novoselic gæster ligeledes pladen på "I Should Have Known".
Dave Grohl har for nylig udtalt, at han først med dette album følte, at han og Foo Fighters var trådt ud af Nirvanas skygge...(!) Hvis Foo Fighters ikke gjorde det med Monkey Wrench (1997) eller One By One (2002), så er det da vist endegyldigt og en gang for alle lykkedes nu!
Foo Fighters: Wasting Light
Udkommet på Sony Music