Danmarkshistorien set gennem plakater: På Arbejdermuseet kan man netop nu se en særudstilling over politiske plakater i Danmark fra de sidste 100 år. Konceptet er sjovt, og det er utroligt, hvor meget plakaterne siger om deres tid.
Hvordan ser en politisk plakat ud? Hvis den er fra nyere tid, kan man nok ikke se andet end en eller anden politikers ansigt og parti, og det er nok de færreste, der synes, det er specielt oplysende, ophidsende eller på anden måde opsigtsvækkende.
Sådan har det ikke altid været. Arbejdermuseet har samlet en lang række politiske plakater, der giver et meget sigende billede af den tid, de blev lavet i. Idylliserede plakater fra 30'erne, der er som taget ud af en Morten Korch-film, står i skærende kontrast til vore dages personfikserede plakater.
Det kunstneriske niveau er meget svingende, men dybtfølte er de. Og Ib Spang Olsens flotte plakater mod EF og Klaus Albrechtsens alvorlige satireplakat med det grædende barn, tegnet som Vietnam-landskab, er tydelige eksempler på, at plakater sagtens kan være kunst.
Emnerne er alt fra ligeløn og pension til krig og huslejeforhøjelse og afsenderne er ikke kun politikerne, der gerne vil vælges, eller deres partier. Godt nok befinder de sig alle på samme side af det politiske spektrum, og det er måske oplagt, når man nu befinder sig på Arbejdermuseet, men det ville have klædt udstillingen med et par borgerlige plakater som kontrast.
Til gengæld er der er plakater fra enkelte kunstnere, foreninger, Røde mor, Ungdomshuset og i det hele taget alle, der har noget på hjerte. Til slut bevæger vi os op på gadeplan: Er grafittierne den nye plakatform?
Et af de mest spændende indslag er et lille hjørne, der viser hvordan man har fundet inspiration i andre landes plakater - og lad os bare sige det, som det er: der er blevet stjålet med arme og ben i det gode budskabs navn. Desværre er der ingen oversættelse af originalteksterne, hvilket ellers havde været morsomt: Er budskabet mon det samme på dansk som på russisk?
Hver tid sin mode, bl.a. er der en ternet jakke, som har spillet en stor rolle på valgplakaterne et år, og det er nok de færreste af de moder, vi savner i dag. Men hvorfor holdt man dog op med at trykke valgplakaterne på vinflasker? Det kunne sikkert rykke flere stemmer end de fleste traditionelle valgplakater i dag.
Og så kommer man ikke udenom, at nogle af de sjoveste plakater er dem, hvor man tager fat i sine politiske modstandere og gør dem til grin. Det har ikke skortet på opfindsomhed gennem årene.
Et råb fra muren - 100 års politiske plakater er på alle måder en sjov og tankevækkende udstilling, som taler til både voksne og de lidt større børn. Hvis man har mulighed for at ramme en omvisning i udstillingen, kan det i øvrigt varmt anbefales; tempoet er godt nok højt, men man har mulighed for at tage turen igen bagefter i sit eget tempo.
Et råb fra muren - 100 års politiske plakater på Arbejdermuseet
Se åbningstider
