|
|
Cirkus Cirkörs Wear it like a crown er en fortryllende blanding af musikteater og cirkusakrobatik, der viser os magien i grydeskeer, motorsave og svuppere, altimens pudsigt klædte artister udfører smukke, morsomme og halsbrækkende numre.
"Take that fear and wear it like a crown". Ordene er indledningen på Rebekka Karijords sang, som inspirerede Tilde Björfors til forestillingen Wear it like a crown, og på mange måder er stykket en åndeløst smuk fordybelse af smerten i Karijords musik.
Stilen er lagt, allerede inden forestillingen går i gang, med de indledende splattertegnefilm, der advarer mod brugen af telefon, foto og optagelser: Den gammeldags tegnestil kombineret med det uventede splat og det moderne budskab skaber en fin forventning om, hvad vi skal til at se: et smukt og overraskende show, der ikke er går af vejen for at forskrække publikum fra tid til anden.
Stykket består af 6 artister: den nervøst ævlende og mestendels uforståelige sprechstallmeister, Wizard of Wonder (Henrik Agger), den elskelige klovn og gavtyv, Marvel of the Century (David Eriksson) og den uhyggelige knivkaster med plateauskoene og slasherfilmsattituden, Nerves of Steel (Jesper Nikolajeff).
Overfor dem er der tre bomstærke kvindelige artister: den skrøbeligt yndige Miraculous and Supernatural med de enorme øjenvipper og sit hav af hatte (Louise Bjurholm), den gotiske cirkusprincesse Wild Weird and Wonderful (Fouzia Rakez) med sin eventyrlige plastikpose, og den vilde, ubændige klatrerske, Mistress of Mayhem (Shannon Savage).
Under metalskelettet af en gigantisk krone befinder sig en cirkelrund scene, rundt om hvilken artisterne skubber en dør (og til tider en sofa), deres ind- og udgang til scenen. Hver artist har sin helt særegne persona og stil, som fremhæves i videosekvenser i baggrunden, der forstærker stykkets drømmeagtige indtryk.
Det er svært at snævre sig ind på en genre, for selvom man til tider føler sig hensat til en opfindsom cirkusforestilling, er der også en fremadskridendende handling sammen med en række smukke tableauer. Dybest rammer stykket dog, når det hengiver sig til visualiseringen af Karijords melankolske musik.
Da Mistress of Mayhem fx klatrer på en svingende pendulstang, er både hendes og stangens bevægelser koreograferet så imponerende nøjagtigt til musikken, at det er hypnotisk i sin skønhed. I øvrigt er hendes dragt, der på en gang virker primitiv og futuristisk som en dystopisk fremtidsvision, så snedig i farvevalget, at stangen, hun hænger i, bliver næsten usynlig, som svævede hun i den fri luft.
Samtidig er der også masser af gøgl, som det især er Marvel of the Century, der står for. Gang på gang kommer han på scenen og vifter stolt med de mest håbløst almindelige hverdagsting, med hvilke han så udfører forbløffende tricks. I øvrigt formår han og Wild Weird and Wonderful at give begrebet pingpong-show en hel ny og meget sjovere betydning.
Cirkus Cirkör kan opleves på Østre Gasværk men kun nogle få dage, så det gælder om at skynde sig.
