|
|
I efterårsferien bliver Tivolis koncertsal smurt ind i blod, når Mastodonterne præsenterer historien om den onde og blodtørstige Grev Dracula fra Transylvanien, og de gør det godt!
Forestillingens tager udgangspunkt i Francis Ford Coppolas mesterlige film fra 1992, hvilket automatisk skaber høje forventninger da dette er en klassefilm. Hvad der i denne sammenhæng er imponerende er, at forestillingens instruktør, Steen Lünell, gør sin debut som både musik- og manuskriptforfatter, og slipper rigtigt godt fra det.
Historien indledes med Prins Vlads bryllup, der hurtigt bliver en forvrænget perversion af det, der var planlagt. Prins Vlad må nemlig drage i krig, og vender herefter hjem til sin elskede Esabetha, der til hans store fortvivlelse har taget sit eget liv, i den tro at han var død. Prinsen vender gud ryggen og dræber alt og alle i nærheden og lader sig selv transformere til den udødelige, blodtørstige mørkets fyrste - Dracula. Et par hundrede år senere lykkedes det Dracula at opspore den engelske Mina Murray, som nærmest er en tro kopi af hans store kærlighed. Dracula rejser til London, og lader sig ikke stoppe af noget i håb om at blive genforenet med sit døde hjertes udkårne, som på trods af sin egen godhed har svært ved at stå imod Draculas forførende mørke.
Stykket er velsunget og i høj grad velspillet! Titelrollen som bæres af Jens Østerlund er flot udført. Han formår både at fange ondskaben i Dracula, men også tragedien i ham, som her er essentiel for nuancerne i karakteren. Linnea Reffs Kramhøft fortjener ligeledes ros for sin fantastisk syngende og velspillende Mina Murray. Endvidere fortjener den skizofrene Renfield i form af Tonni Stemann Larsen et ord eller to på vejen for en pragtpræstation, for slet ikke at nævne de frække vampyrpiger, samt et stærkt syngende ensemble der, når det er bedst, synger publikum helt ned i sæderne! Man kan blive ved med at nævne flotte præstationer i denne forestilling, men et navn der skal nævnes lidt mere end de andre, er hjertet bag forestillingen som banker hos Steen Lünell.
Det er vovet at kaste sig ud i en musical af denne karakter, og endvidere at debutere som manuskriptforfatter og sangskriver på en så krævende produktion som denne. Han formår at beskrive et nuanceret og interessant billede af Dracula. Han er både ond og farlig, men også et forladt menneske, der ønsker genforening med sit livs kærlighed i så ekstrem en grad, at han vil lade verden brænde for det. Heri ligger en særlig udfordring når man valger at gøre Dracula til en musical. Nogle af sangene tangerer en cheesy karakter, der nok vil give den pop-forskrækkede teatergænger mareridt, imens størstedelen af sangene er dystre og mørke musical-rock numre. Rent dynamisk bruges sangene til at opbygge et glansbillede, der sidenhen forvrænges af Dracula. Vellykket og flot udført er det, og man forlader koncertsalen med følelsen af både had og sorg for mørkest fyrste.
Mastodonternes Dracula i Tivolis Koncertsal 11.-21. oktober 2012. Forestillingen spiller også i Frederiksborgcenteret i Hillerød 23. november - 1. december 2012.
