|
|
Ibrahim Electric er tilbage med albummet Isle of Men, 10 numre om mennesketyper, alt fra "Rainman" til "Partyman". De herrer Knudsen, Pasborg og Tuxen har været gemt væk og udført deres eksperimenter i al hemmelighed og nu foreligger der resultater.
De ekstremt produktive herrer i Ibrahim Electric, Niklas Knudsen, Stefan Pasborg og Jeppe Tuxen, er nok engang tilbage (hvis de da overhovedet har været væk?), denne gang med en konceptplade om forskellige mennesketyper. I alt 10 numre, både humoristiske og alvorlige, selvom det på ovenstående billede måske ikke umiddelbart tyder på en voldsom seriøsitet fra bandets side, er de seriøse ind til benet.
Undertegnede havde lidt glemt hvordan det er at lytte til instrumentalmusik, det er ikke dårligt, for åbningsnummeret "Appman" er partystarter (beklager det klichéfyldte ord), der er fuld knald på og alle 3 spiller igennem.
Anden skæring, "Caveman" trækker desværre tempoet lidt ned, måske lidt for tidligt på pladen, til gengæld er det hamrende groovy og der er heldigvis ikke sparet på perkussion og et godt tema i sangen. Men fra tredje nummer "Reverseman" går det en smule op igen.
"Boogeyman" er som navnet antyder en smule uhyggeligt, og det er rart med denne afveksling. Nummeret er med til at give Isle of Men, en større bredde. Især er det sjovt at høre noget der minder om et hardrock-riff på dette nummer og i sådan en sammenhæng, det virker naturligt selvom det måske ikke er det. På "Superman" brydes instrumental-undtagelsen og der er lagt lidt voice-over på nummeret, desværre er det svært at høre hvad der præcis bliver sagt. Numrene "Handyman", "Runningman" og "Rainman" er der hvor titel og nummer synes at matche hinanden bedst, med "Runningman" som det stærkeste nummer.
Ibrahim Electric spiller en underfundig blanding af 50'er rock n' roll, surf, jazz, soul, blues, psychedelic og disco med mere og undervejs på Isle of Men, kan man talrige gange høre at de virkelig spiller sammen og kender hinandens spil godt, det hele svinger bare derudaf og, instrumentalmusik eller ej, så er det svært ikke at blive revet med.
Produktionen er lidt støvet og stadigvæk ikke for lo-fi, det ligger rigtig godt, og er sammen med indholdet i sig selv med til at gøre dette album ret interessant og godt. Undertegnede kan ikke med sikkerhed sige om Isle of Men er optaget live eller som lagkageproduktion, men uanset hvad, så spiller denne trio ganske enkelt godt og varieret og deres dynamik og kompositioner er imponerende. Jeg kan næsten ikke vente på at se dem live, og gerne på et mindre, tætpakket spillested, med lavt til loftet.
Ibrahim Electric: Isle of Men ude på cd fra Target Records den 19. oktober 2012
