|
|
I sin nye roman Svaneø tager Juliane Preisler afsæt i bibelhistorien om Adam og Eva i Edens have, men i denne version med to kvinder som det centrale par - i hvert fald i starten. Svaneø er, på trods af det langsomme tempo og den direkte sprogbrug, utrolig dragende.
En roman om to kvinder på en ø, der lever i et symbiotisk kærlighedsforhold, indtil en mand dukker op, ender - som oftest for denne type roman - næsten aldrig godt for de to heltinder. Det er også sandt for Preislers nye roman Svaneø, som er fortællingen om Svalevi og Svanevi, to fåmælte kvinder. De to kvinders paradisiske liv sammen trævles langsomt op, da først et stumt barn og dernæst en stum mand dukker op på deres ø. På overfladen virker det en smule homofobisk. Men deres forhold er fra starten anstrengt. Der er konstant små hentydninger til, at ikke alt er fryd og gammen mellem dem, og barnet og mandens ankomst er egentlig kun to af de mange elementer, der synes at forstyrre deres lykke. Til trods for, at de elsker, bader, spiser og virker lykkelige, anes en underlig længsel eller ensomhed under overfladen.
Efter et par siders læsning smelter de to kvinder sammen til et, og det bliver fx umuligt at skelne hvem, der siger hvad. Dette virker utroligt frustrerende men også meget gennemført, da det understreger, at de to kvinder i virkeligheden er den samme ensomme, splittede person. Den stumme mand, der gennem hele bogen skildres som næsten dæmonisk, er dragende, farlig og i denne roman uundgåelig for kvinden. Første gang kvinderne ser manden, er hans ansigt skræmmende, fordi det er oplyst nedefra; der er konstante referencer til, at hans forhold til barnet er incestuøst; og hans ankomst er forudsagt af fugle, der falder døde fra himlen, og den ene kvindes higen efter æbler - "de satans æbler".
Plottet for romanen er faktisk en smule fortærsket. Der er utallige eksempler på denne type genfortælling af bibelhistorier (og kvinde-kvinde forhold, der ender ulykkeligt), men det er heldigvis heller ikke det interessante ved romanen. Preislers fortællestil og sprogbrug er derimod dét der holder læseren til ilden. Fortællingen er opdelt i mindre passager uden egentlige kapitler, og hver passage starter med en slags tids- og stedbeskrivelse, skrevet nøgternt og ofte uden særlig meget pynt. Dette minder lidt om en bibelsk stil, hvilket understøtter plottet, og sproget forbliver impressionistisk gennem hele romanen, og på intet tidspunkt dykker fortælleren ind i karaktererne. Læseren holdes udenfor og kun handlinger og dialog repræsenteres, og det er romanens fornemste bedrift. Det er tydeligt at mærke, at Preisler er lyriker og dramatiker, og det gør denne roman fantastisk særpræget, og på trods af plottet, original.
Juliane Preisler: Svaneø
Tiderne Skifter, 266 sider
ISBN: 9788779735743
