|
|
"Din fjendes fest" er en syret sammenkomst. Kvinder, mænd, løsrevne kropsdele og umiddelbare indtryk danser ned over siderne i sam- og modspil med hinanden. Bølgerne går højt til festen, og man fornemmer en vis spænding og stemning på lang afstand. Desværre sidder man tilbage med en følelse af at være afvist ved døren til "Din fjendes fest".
"Hos Abildgaard flyder lemmerne rundt som fragmenter af en forunderlig gruppeformation." "Som at stå i en vammel udgave af Alice i Eventyrland." Sådan beskriver henholdsvis Politiken og Information læseoplevelsen af lyrikeren Anders Abildgaards tredje værk, den lille digtsamling Din fjendes fest, som dog opnår flotte anmeldelser i begge tilfælde. Lad det være sagt med det samme, at Abildgaards lyrik er svær tilgængelig. Man præsenteres for en mosaik af smukke ord, løsrevne strofer og sætninger, men nogen egentlig sammenhæng ligger bestemt ikke ligefor. Midt i dette kaos opstår et forunderligt sprogligt rum, som er beundringsværdigt, fyldt til randen af sanseindtryk og sproglig finesse. Men også afskåret fra omverdenen. Som almindelig læser føler man sig aldrig for alvor inviteret indenfor, og det begrænser udbyttet ved læseoplevelsen.
Bogen har fire dele. Den første del består af fire tekster. Hvert enkelt bidrag er skrevet som en stream of consciousness, der lader begivenheder, overvejelser, sansninger og følelser flyde sammen i massive tekstblokke. Brudstykker af samtaler, skænderier og indre monologer strømmer uordnet og associativt ned over siderne side om side med sanselige øjebliksbilleder; En beruset morgenfest bliver snart til et varmt minde fra en rejse, der hurtigt bevæger sig over i et passioneret samleje - eller er det i virkeligheden et iltert skænderi? Som læser forsøger man intuitivt at danne sig én mening. Konkludere én skæbne, finde én konstruktiv sammenhæng mellem idyl og katastrofe. Håbløst. Forgæves.
De sidste tyve sider af bogen er et uddrag fra den østrigske filosof Ludwig Josef Johann Wittgensteins dagbog, som Abildgaard bringer i en frit oversat form. Wittgenstein (26. april 1889 - 29. april 1951) var en indflydelsesrig filosof i det 20. århundrede. Hans tankevirksomhed kredsede især om emner inden for sprog- og bevidsthedsfilosofi og kendetegnes ved et meget komplekst forhold til sproget og verden. Igen forsøger man at finde en sammenhæng mellem Wittgensteins følsomme tankestrøm fra 1930erne og Abildgaards præsente stream of consciousness. Det lader til, at de to tænkere finder fælles fodfæste, når det kommer til kærlighedslivet, der for begge d'herrer efterlader eftertrykkelige spor af usikkerhed, sorg og smerte. Men den helt snævre forbindelse mellem Abildgaard og Wittgenstein skal man lede længe efter.
Så hvad skal så man mene om Din fjendes fest, og hvad skal man tage med sig ved endt læsning? Det er overordentligt svært at udpege Abildgaards hensigt med bogen. Selvom der både er smukt, finurligt og sanseligt i forfatterens univers, efterlades man med en følelse af aldrig rigtigt at være blevet inviteret med til festen, og det ekskluderer altså muligheden for mere end 2 stjerner.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Anders Abildgaard: Din Fjendes Fest
Gyldendal, 85 sider
ISBN: 978-87-02-13393-6
