|
|
(Foto: Bjarne Stæhr)
Ikke én, men i stedet ni forskellige små forestillinger. Alle med hver deres lille scene rundt omkring i Granhøjs bygning i Århus. Man vandrer fra scene til scene og møder fuldstændigt forskellige små forestillinger, som dog alle har et fælles tema: Indvandring, og at dagens Danmark ikke kun består af lyshårede, etniske danskere
Teater Rio Rose beskriver selv Verdensrum som en kollageforestilling om fordomme, danskhed og hudfarve. Den beskrivelse kan ikke være mere rammende. Med alle teatrets virkemidler og mange vinkler spiddes vi danskeres lukkethed og afvisning af "de andre". Det er der intet nyt i, budskabet er både 10, 20 og 30 år gammelt. Hvorfor er det så interessant at skrive om Verdensrum? Det er det, fordi Verdensrum er en anderledes teaterforestilling; meget anderledes.
Når man sidder ved den enkelte scene, kan man undre sig over, hvad meningen er. Bevares, det er da godt skuespil og virker både stærkt og intimt, men også meget kunstnerisk elitært og smalt, og man kan undres over, hvad flere af scenerne vil sige. Men så når man går fra Granhøj, begynder indtrykkene at bundfælde sig. Ikke nødvendigvis fra alle scenerne, men måske er det bare et par stykker, som har gjort indtryk. Og det er stærke indtryk, der er lagt i bagagen. Store dele af Verdensrum skal nok hurtigt forsvinde i glemslen, men nogle af scenerne vil blive siddende på nethinden lang tid fremover.
Hvad er det så, der sker på scenerne? Indholdet af Verdensrum skal ikke afsløres her, dels fordi overraskelsen er en så stor del af forestillingen, og dels fordi en beskrivelse på tekst ikke vil yde retfærdighed. Forestillingen vil simpelthen fremstå som en tand for langhåret for mange. Det er den måske også, men det betyder intet, da de scener, der har brændt sig fast, gør at Verdensrum er en stor oplevelse.
De fem stjerner, den får, er en samlet score for de ni forestillinger. Der er både 3 og 4 stjernede scener, men også et par scener med store 6 stjerner.
Verdensrum
Teater Rio Rose på Granhøj Dans
Se spilleplan
