(Foto: Richard Haughton)
"DESH" er en ny og moderne soloforestilling skabt af den britiske koreograf og performer Akram Khan. Khan har rødder i Bangladesh og har vundet et utal af priser. Han er kendt for sin fængslende moderne dans, der ophæver grænsen mellem tradition og fornyelse. Forestillingen gæstede Skuespilhuset 5. og 6. juni 2013.
DESH er en noget anderledes oplevelse. Det, der gør DESH til noget særligt, er den visuelt lækre drømmeverden, som Akram Khan har skabt sammen med billedkunster og Oscar-vinder Tim Yip, lysdesigner Michael Hulls, forfatter og digter Karthika Nair og komponist Jocelyn Pook.
Stykket begynder med en næsten nøgen scene, hvor kun en lille lanterne viser skyggen af en mand. Lyset fører os søgende hen over scenen til noget, der ligner en grav. Der er helt tavst i salen. Og så slår det rytmisk med en forhammer - en høj, rungende lyd, som står i stærk kontrast til den intense tavshed kort forinden.
Ved hjælp af skiftende vertikale lys på gulvet rejser vi ind i Bangladesh' gader, hvor Akram Khan danser for at undgå imaginære biler, cykler, dyr og mennesker. Stemningen hjælpes på vej af et larmende lydbillede med bengalsk tale, dyttende biler og bystøj.
DESH betyder "hjemland" på bengalsk, og det er en historie om en mands rejse for at forstå sit hjemland og derigennem sig selv. Vi følger Akram Khan i en vekselrejse mellem Storbritannien og Bangladesh i et flet af erindringer, erfaringer og myter fra hjemlandet. Her ser vi smukke projektioner forme et evigt skiftende landskab med floder, træer, fugle og elefanter. Det er betagende! Tre niveauer af silkepaneler skaber monsunlignende faldende regn, og lysfaldet gør silkebåndene helt fortryllende.
Historien, som Khan forsøger at fortælle, er ikke helt tydelig, og det er synd, da noget af det bedste ved forestillingen er de bider, hvor han fortæller både med ord, dans og visuelle godter. Men flere steder tager dansen over, og nogle sekvenser føles for lange.
Denne anmelder gik derfra med blandede følelser; på den ene side er de visuelle elementer en fryd for øjet og ligner intet, man før har set, men på den anden side er man overladt lidt for meget til fortolkning, og uden en tydelig historie kan moderne dans godt virke tomt.
DESH
Det Kgl. Teater, Skuespilhuset, 5.-6. juni 2013
