|
|
(Foto: Palle Peter Skov)
I 1960'erne protesterede en mand mod statsstøttet kunst. Protesten kom fra Peter Rindal. Kunst havde han nu ikke noget imod, den skulle bare ikke finansieres af det arbejdende folks skattekroner. Protesten kan stadig høres på Mungo Park Kolding i deres nye teaterforestilling "RINDAL".
Peter Rindal var lagerforvalter på en hørfabrik i Kolding. En tilsyneladende almindelig mand med et almindeligt arbejde, men som blev berømt, da han satte hælene i over for oprettelsen af Statens Kunstfond i 1964. Rindal var stor modstander af, at staten uddelte arbejdslegater og livsvarige ydelser til kunstnere, og formulerede det således i et interview til Information i 1973:
"(..) det er skandaløst, at jeg over min skattebillet tvinges til at betale af min løn til en indspist gruppe storsnudede mennesker, der ikke kan klare sig selv, men mener, de har noget så vigtigt at sige nationen, at vi andre må tjene pengene for dem (..)".
Peter Rindals modstand resulterede i en ny isme - rindalisme - som i dag betegner afstandtagen fra statsbevillinger og moderne kunst. Mungo Park Kolding er et stats- og kommunalstøttet teater, og dramatiker Tomas Lagermand Lundme, der har skrevet RINDAL, er også statsstøttet. "Jeg tisser jo lidt i mine egne bukser," siger han. Det er modigt gjort. Men de er ikke blot modige på Mungo Park Kolding, de er med RINDAL direkte morsomme og underholdende. RINDAL er en forestilling, der underholder, overrasker og sætter tankerne i gang, for emnet er stadig aktuelt og værd at debattere.
RINDAL formidles elegant på en pædagogisk 60'er-agtig måde med hånddukker og bananer. Men det bliver på intet tidspunkt plat. Derimod er det kontrasten mellem seriøs kulturpolitik og skuespillernes fortolkning af politikere, kunstnere og selveste Peter Rindal, der gør forestillingen interessant og underholdende. Og det er humoren og selvironien, der er forestillingens styrke. Der bliver gjort tykt grin med begge fronter i debatten; både den snobbede kunstelskende kulturelite, men også med det arbejdende folk, der slet ikke forstår kunst. Men under al humoren fornemmer man alligevel Peter Rindals kampgejst, alvor og frustration, og det hele bliver sat i perspektiv, da publikum får uddelt et lille glas og dermed skåler på "naboens regning".
Takket være Niclas Bendixens enkle iscenesættelse får RINDALs humoristiske dimension plads til at udfolde sig til fulde. Forestillingen spilles af tre forrygende skuespillere, hvor Maja Juhlin og Frank Thiel fornemt hopper ud og ind af flere roller. Jesper Riefensthal, iklædt brun kittel og ansigtet lagt i alvorlige folder, spiller kun Peter Rindal, og det gør han fantastisk!
Forestillingens tempo er højt, og bananerne flyver omkring, men RINDAL er legende let i sit udtryk. Publikum er i trygge hænder og bliver ført sikkert igennem forestillingen, så orienteringen aldrig mistes i en til tider kompleks fortælling. Det mest slående ved RINDAL er dog, at trods det gennemgående humoristiske element går man også hjem med en følelse af at have set en tragisk og vemodig forestilling om en mand, der i kraft af sin mening blev til meget mere end lagerforvalter - og til meget mere end han nogen sinde ønskede sig.
RINDAL
Mungo Park Kolding
Opføres igen fra 9. januar 2014:
Se spilleplan
