60 minutters vanvidsmonolog i kapellet på Assistens Kirkegård. Stemningen er dyster i "Et latterligt menneskes drøm"; men stykket er overraskende levende, blandt andet takket være Adam Ørvads accordeonspil.
I mørket gelejdes man af lyset fra en række lanterner hen til det tidligere begravelseskapel på Assistens Kirkegård, der i hele 2014 danner rammen omkring teaterkompagniet TELL to JOY's repremiere af forestillingen "Et latterligt menneskes drøm".
Hovedpersonen, en særling fra barnsben af, fortæller, hvordan han er blevet stadig mere ligeglad med alting, så det eneste, der nu afholder ham fra at begå selvmord, er, at selv det ikke ville betyde noget længere. Dog ser han denne aften en stjerne på himlen og beslutter, at nu skal det være. Da kommer en fortvivlet, ynkvækkende pige løbende og tigger ham om hjælp til hendes døende mor. Det lykkedes ham at jage hende væk, men skammen bliver siddende og dermed er alt pludselig ikke ligegyldigt mere.
Mere af handlingen skal ikke afsløres her. Novellen er skrevet som en monolog, og den anerkendte russiske instruktør Slava Kokorin holder sig tro til oplægget. Dermed står skuespilleren Viktor Melnikov alene på scenen, kun ledsaget af den besynderlige, til tider foruroligende musik fra accordeonisten Adam Ørvad. Balkantoner blander sig på forunderligste vis med Tjajkovskij, Erik Højsgaard og Hanne Ørvad.
Eneste anden støtte får Melnikov af Sergei Boguslavskys meget enkle scenografi, der får kapellet til at fremstå næsten nøgent og meget kapelagtigt. En kandelaber hevet op af kufferten, en jonglerbar bænk og et forhæng er det eneste, Melnikov har at lege med.
Meget afhænger altså af Melnikov, og heldigvis gør han det fremragende. Ikke alene evner han at rable Dostojevskij af sig (næsten) uafbrudt i en time, uden på noget tidspunkt at tabe tråden; han formår at lægge en intensitet i ordene, hvad enten han befinder sig i Skt. Petersborgs gader eller i Paradisets have. Uden problemer forvandler han sig fra den intellektuelle særling over den ulykkelige nihilist til den utopiske forkynder, der har set lyset og spreder sit glade budskab.
Det er en særpræget, næsten spirituel oplevelse at sidde i det gamle kapel, mens spørgsmål om skyld og synd, moral, frelse og guds eksistens flyver om ørerne på en. Bestemt et besøg værd.
Forestillingen kan opleves frem til 5. december 2014:
Kulturcentret Assistens
Assistens Kirkegård
Kapelvej 4
København N.
