|
|
(Foto: Tivoli)
Alle sejl var sat til ved premieren på det næsten 100 år gamle lystspil "Den Grønne Elevator". Selv løberen var i dagens anledning grøn, og Tivoligarden var trukket op og underholdt, da premieregæsterne strømmede til Glassalens hyggelige rum.
Billy og Blanche har hver deres noget udfarende ægtefælle. Billys kone går i operaen med sin tidligere forlovede (Alexander Willaume), der ser vældig godt ud, og som hun faktisk rigtig godt kan lide. Han er lidt af en charlatan i modsætning til hendes mand, der er en bundsolid bankmand. Blanches mand går hver uge til "bestyrelsesmøde" og sætter pris på, at hans søde lille kone artigt venter på ham.
Da Billys kone truer Billy med skilsmisse, fordi han aldrig gør noget forkert, sætter han sig for at gøre noget ved problemet sammen med Blanche. De vil få deres respektive ægtefæller til at tro, de har en affære. Det bliver til en meget våd aften for de to, og i deres opfindsomhed får de to opfundet cocktailen "en grøn elevator". Ingen af dem er vant til at drikke, så det bliver til en brandert, der vil noget.
Tommy Kenter og Bodil Jørgensen spiller Billy og Blanche, og de gør det fantastisk. Hun er i en blomstret kjole, der strammer de forkerte steder, hvilket giver hende en noget lillepigeagtig fremtoning, og han er nobel i sin smoking til hjemmebrug. De respektive ægtefæller spilles af Ann Eleonora Jørgensen, der er elegant til fingerspidserne, og Peter Gantzler spiller Blanches anløbne ægtemand Jack.
Både Bodil Jørgensen og Tommy Kenter er i den grad godt castede til deres roller, og Lisbeth Dahl, der har instrueret, har inspireret de to til at give den hele den fordrukne arm. Bare Tommy Kenters mimik er hele forestillingen værd, og latterbrølene gjaldede da også i salen. Bodil Jørgensen spiller på alle kiksede tangenter, når hun forsøger at bringe sig i kompromitterende stillinger med sin medsammensvorne. Hun kan om nogen se smådebil ud, (og det er i denne sammenhæng en kompliment).
Der er ikke meget dybde i Avery Hopwoods letbenede forvekslingskomedie fra 1915, og teksten er ikke så elegant som Noël Cowards Privatliv fra 1930. Derudover pirrer historien nok ikke et publikum i 2013, som den har gjort, da stykket var nyt. Det ændrer dog ikke ved, at man er underholdt i de par timer, forestillingen varer, og vi kan forlade teatret i vished om, at alle i sidste ende finder den rigtige seng med den rigtige ægtefælle.
Den Grønne Elevator
Glassalen
Se spilleplan
Forfatter: Avery Hopwood
Oversættelse: Palle Kjærulff-Schmidt
Instruktør: Lisbet Dahl
Scenograf: Nina Schiøttz
Medvirkende:
Billy Bartlett: Tommy Kenter
Blanche Wheeler: Bodil Jørgensen
Laura Bartlett: Ann Eleonora Jørgensen
Jack Wheeler: Peter Gantzler
Philip Evans: Alexander Willaume
Tessie: Mathilde Norholt
Harrigan: Max Hansen
