|
|
Max er charmerende og lever af at hustle sig frem. Mercedes er elegant og velhavende og lever for at nyde. De mødes tre gange over fire årtier i 1900-tallet i en historisk foranderlig verden. I tangoen forenes de. Tango danset til "Den Gamle Garders Tango", som er originaltitlen på Arturo Pérez-Revertes seneste roman, passer kun til særlige kvinder. Mon ikke Mercedes er en sådan for Max?
Tangodanseren bør læses i solstol på en hvid sandstrand, i et sommerhus med pejs en kedelig vintermåned eller på sofaen en dag med tømmermænd. Andre, mere analytiske miljøer vil afsløre romanen som værende "godt håndværk". Forfatteren selv, Arturo Pérez-Reverte, angiver en oplevelse på et hotel i Buenos Aires tilbage i 1993 som spiren til Tangodanseren: han havde set en smuk mand danse med en midaldrende kvinde og begyndte efter eget udsagn at "overveje tangoen som et symbol".
Symbol på hvad? Tjoh - det er nok hér, det gode håndværk er repræsenteret. En forfatter med mere end 20 romaner på CV'et er uomtvisteligt ferm til at bygge op og udvælge lokationer og beskrivelser, der fænger. Foruden tango er skak, krig, spionage og kærlighed grundelementer i Tangodanseren. Alle symboler, der "udforsker dunkle kræfter han alligevel ikke forstår", som Pérez-Reverte et sted i romanen skriver om en af delene, men kunne have skrevet om dem alle.
Så er der lokationerne. Et transatlantisk skib og Buenos Aires i 1928, Provence i 1937 og det fascistiske Italien i midten af 60'erne. Beskrivelserne flyder i en lind strøm fra siderne, så læseren synæstetisk blander sin begrænsede, mytiske viden med de banale konstellationer i romanen. Der er smokingjakker, cigaretetuier og patchouliparfumer på skibet, nonchalante slyngler i Buenos Aires, russiske skakspillere, der pulser cigaretter, absintsmag i munden og blomster i krukkerne i Nice samt evig vekselvirkning mellem det duale - den først smukke, siden fallerede mand, der lever af sit udseende og charme og venter på anerkendelse og respekt fra en velhavende, højerestående kvinde. Hun er der naturligvis også som hovedkarakter, og de elsker hinanden gennem fire årtier og hendes to ægteskaber med andre (charlatanen gifter sig naturligvis aldrig, men elsker på afstand, da hans lave selvværd forhindrer ham i andet og mere end flygtige bekendtskaber). Hun antyder endda, at denne lavstatusmand, tangodanseren, teoretisk set kunne være far til hendes søn, skakspilleren.
Mere spændende bliver det ikke, og forstemmende er det, at ingen af romanens figurer ændrer og forandrer sig. Jovist, de beskrives mere eller mindre erfarne og indsigtsfulde, men går ind i 1928 med det samme, som de forlader historien med i 1965: deres respektive sociale status, (u)lykkelige kærlighed til hinanden og en krakeleret tillid til nation, system og humanisme.
I solstol, sommerhus og på sofaen kan man undervejs nyde mystikken, intrigerne, antydningerne og ikke mindst en af de måske mest romantiske bøger fra Arturo Pérez-Revertes hånd. Mød Max og Mercedes, genoplev temaer fra Lady og Vagabonden, Skønheden og Udyret samt Romeo og Julie - det er godt håndværk, som også får den emotionelle skovl under dig, kære læser.
Arturo Pérez-Reverte: Tangodanseren
Cicero, 448 sider
ISBN10: 8763829614
