|
|
"Orange er det nye sort - mit år i kvindefængsel" er den sande historie bag Netflix-serien "Orange Is the New Black". Den danske oversættelse af Piper Kermans selvbiografiske fortælling om sine 13 måneder i et amerikansk fængsel udkom meget passende i forbindelse med, at Netflix-seriens anden sæson havde premiere.
I 1993 smuglede Piper Kerman penge for sin daværende kæreste Alex Vauss, en handling der vender tilbage og bider hende i røven flere år senere, da den narkosmuglerring, Alex var med i, optrævles. Kerman bliver idømt 15 måneders fængsel, som hun begynder at afsone godt et årti efter forbrydelsen.
Det meste af bogen foregår i en række anekdotiske fortællinger om Kermans liv i fængslet. Disse scener er rørende, sjove og tankevækkende. F.eks. fortæller Kerman, via sin personlige fortælling om sin døende mormor, om det sædvanlige problem for de indsatte med at få orlov til at besøge meget syge eller døende familiemedlemmer. Kort sagt, så får de det aldrig, og deres ansøgninger forbliver ofte permanent ubesvarede. Kerman afslutter denne del af fortællingen med at nævne, at hun - flere år efter at være blevet løsladt - stadig ikke har fået svar. Ikke engang et afslag. Frustrationen er mærkbar, og det er et af de meget stærke elementer af bogen.
De morsomme dele af bogen er ikke altid morsomme, og mange af de små grin, man måske udstøder som læser, kommer sig af, at man tydeligt ser det absurde i Kermans situation. Selvom det er en alvorlig sag at smugle narkopenge, svarer straffen ikke helt overens med forbrydelsen, og Kermans historie forekommer ofte som et nærmest kafkask mareridt.
De folk, Kerman møder, og de problemer hun støder ind i, er ofte baggrunden for lidt dybere etiske overvejelser. Bogen er ikke kun en til tider morsom fortælling om en ung hvid kvinde i et hovedsageligt ikke-hvidt miljø af fængselsindsatte, men en kraftig kritik af den amerikanske fængselsindustri. Kerman nævner bl.a. de eksponentielt voksende procenter af folk i fængsel, problematiske automatiske minimumsstraffe, overrepræsentation af minoriteter (særligt sorte), og den manglende reformerende effekt af et fængselsophold. Fængslerne er kapitalistiske maskiner, der søger at tjene penge og derfor har gavn af flere indsatte. Sorte og andre minoriteter idømmes hårdere straffe for at begå de samme forbrydelser som hvide. De indsatte lærer intet nyttigt og bliver ikke rustet til fremadrettet at begå sig som produktive medlemmer af den frie befolkning efter løsladelsen.
Kermans selvbiografiske bog og Netflix-serien er på mange måder vidt forskellige, og det er tydeligt, at serien har taget sig nogle friheder med fiktionaliseringen af historien. Selvom serien i sig selv er interessant, omend til tider problematisk m.h.t. portrætteringen af minoriteter, giver bogen et mere intenst billede af en meget syg industri i USA. Dette er ikke oplagt let sommerlæsning, men man bør alligevel læse bogen, også selvom - eller endda særligt hvis - man allerede kender Netflix-serien.
Piper Kerman: Orange er det nye sort - Mit år i kvindefængsel
Gyldendal: 376 sider
ISBN: 9-788702-157383
