|
|
(Foto: Klavs Holm Madsen)
På Frilandsmuseet kan du netop nu under åben himmel opleve Erling Jepsens stykke "1864 - den sande historie" - en veloplagt og velspillet blanding af historie, fiktion og metafiktion om krigen i 1864.
Den sønderjyske kustode HP - forkortelse for Hans Peter eller hovedperson - er blevet hentet til Frilandsmuseet for at fortælle om krigen i 1864. Det gør han med så stor indlevelse, at fortid og nutid smelter sammen, og snart ser han sig selv som den purunge københavnske soldat Waldemar, der er på vej mod fronten. Den emsige museumsansatte Karina gør dog sit for at fastholde HP i nutiden og ikke mindst i den historiske sandhed. Men kan historien nogensinde være sand?
Stykket præsenteres som en brevveksling, og det er brevene mellem Waldemar og hans forældre, spillet med stor charme af Sonja Oppenhagen og Morten Eisner, der driver handlingen frem. Mens Waldemar således trasker riget rundt, græder forældrene nervøse tårer og prøver at finde på opmuntrende ord til sønnen. Undervejs møder han også den forførende enke Hanne, spillet skønt og på klingende sønderjysk af Meike Bahnsen, der vil blæse krigen et langt stykke, og som hellere vil have en levende desertør end endnu en død helt. Thue Ersted Rasmussen har den altoverskyggende hovedrolle som HP/Waldemar, og han formår i den grad at binde hele stykket sammen, snart naivt-optimistisk, snart dybt traumatiseret, med et ben i for- og nutid. En imponerende indsats.
Men Erling Jepsen, der har skrevet stykket specielt til Frilandsmuseet, har andet på hjerte end soldaternes lod i 1864. Var nederlaget blot en camouflage, så kongen kunne forære Sønderjylland væk? Er danskerne (stadig) så ligeglade med udkantsdanmark, at det havde været bedre for Sønderjylland at forblive tysk? Er der forskel på at få granatchok ved Dybbøl og i Afghanistan? Og har Ole Bornedal overhovedet forstået slaget, han har filmatiseret? Det kan godt være, soldaterne på scenen kun har blanke skud, men Erling Jepsen skyder med skarpt. Forbavsende nok uden at stykket bliver hverken tungt eller moraliserende. Tværtimod er det særdeles veloplagt.
Med til at holde den lette tone er de mange sange. Hver af skuespillerne har sin sang, som fortæller hans eller hendes historie: Waldemars blinde tro på danskernes overlegne evner over for tyskerne, morens sorg over at miste sin søn, Karinas tvivl om den historiske sandhed. Mest mindeværdig er Hannes sang om hendes salige ægtemand, der hverken drak, slog eller horede - om tirsdagen eller onsdagen. Derudover er Karinas konstante indblandinger, der mødes med tiltagende skarpe afvisninger fra HP og Hanne, med til at holde tonen let og munter.
Det hele finder sted foran Frilandsmuseets gård fra Sdr. Sejerslev; en ægte sønderjysk gård, der er genopført sten for sten i Frilandsmuseet - inklusiv et meget omtalt tøndetoilet. Med den kulisse og godt hjulpet af Annette Hansens scenografi, er det en smal sag for instruktør Søren Iversen at fremtrylle 1864.
1864 - Den Sande Historie
Frilandsmuseet
Se spilleplan
