|
|
(Foto: Dennis Kjær Jensen, ©SiGNOUT)
3 undergrundsrockgrupper med hver deres take på, hvordan upcoming rockmusik kan lyde. Fredag aften den 5/9 på Lygten Station bød på nogle særdeles spændende oplevelser, der vidner om en funklende og alsidig undergrund i Københavns upcoming musikmiljø.
Først på scenen var Lucer. Denne gruppe havde som de andre grupper en potent og velspillende agenda, som bedst kan beskrives som et Led Zeppelin'sk ekko med masser af lige på og hård highway-rock. Dette var ikke et særligt originalt bud på nutidens rocklyd, men den var ikke desto mindre velfungerende, og bandet havde styr på energien, hvilket bl.a. ledte til at enkelte publikummer invaderede scenen for at rocke med det hårdtarbejdende band.
Herefter indtog Machine scenen, og der skulle ikke slås mange toner an, før denne gruppe viste en særlig klasse. Machines musikalske ingredienser hentes et sted imellem grungerock, industrial og stonerrock, og deres optræden er uhyre professionel. Machine har med debutalbummet Behind the Trees og den nye EP Dark Birds begået sig nogle skæringer, der er uhyggeligt effektive såvel som kvalitative. Machine spiller end ikke et kvart slag forkert, når de roder sig ud i kompositioner med meget markante temposkift, og med så sikkert vokalarbejde leveret primært af forsanger Kristoffer Buch, men også guitarist og korsanger Peter Hove, var man ganske enkelt overladt til en brusende musikalsk oplevelse. Ja, man fristes næsten til at sige, at man havde ørene i maskinen (beklager på forhånd udtrykket!). Særligt var trommebæstet, Ulf Hove, også en kæmpe kapacitet med sit virile og bombastiske trommespil, men Machine viste fra første færd, at der ikke var nogen musikalske svagheder. Machine lyder ikke som en hyldest, eller som et band, der gerne vil være som rockheltene - tværtimod! Deres velspillende og originale musik lagde simpelthen Lygten hårdt ned, og denne anmelder følte, at han var vidne til et band af international klasse.
Sidst men ikke mindst var Franklin Zoo, der som altid også viste et godt live-niveau. Som de andre grupper er Franklin Zoo meget velspillende, og med deres enorme kærlighed til idolerne i Soundgarden og Alice in Chains viste de et stilistisk og stensikkert rockformat. Franklin Zoo har den roste debutplade Untamed i ryggen, men i forlængelse af denne var der også plads til nye skæringer, som ligeledes bragte deres tunge rocklyd dybt ned i knæene på selv den mest kræsne grungefan. Forsanger Rasmus Revsbech var denne aften veloplagt og enormt velsyngende, og hans Chris Cornell'ske vokal var med sin blanding af et potent rockbrøl samt et skærebrændende højt pitchet hyl lige i skabet! Franklin Zoo havde også en god kontakt til publikum, der særligt under nummeret "My Dying Day" pressede på for at komme tættere end muligt på det hårdtarbejdende band. På denne hårdt rockende og sveddryppende aften gik denne anmelder fra Lygten Station med et smil på læben, eftersom dette arrangement tydeligt viste, at undergrundsrocken i København rummer masser af talent, hvilket forhåbentligt kan afkaste en musikalsk karriere eller to inden længe.
Lucer, Machine og Franklin Zoo på Lygten Station 5. september 2014
