Vinyl Floor er ude nu med deres tredje album "Vaudeville". Et meget varieret et af slagsen og med mange forskellige instrumenter undervejs. Nærværende plade er indspillet i bandets eget studie nord for København og er efterfølgeren til konceptalbummet "Peninsula" fra 2012.
Vinyl Floor er et bemærkelsesværdigt band. Det er ikke så usædvanligt ikke at have nogen bassist, men at det har taget hele 11 måneder at indspille nærværende album Vaudeville er lang tid i disse teknologiske dage. Den lange proces kan naturligvis skyldes mange ting og skal ikke nødvendigvis anses for langsommelig, dog kunne man have ønsket/forventet en anelse mere sikkerhed i fremførelsen på flere af sangene, især når det er bandets tredje album.
Det skranter desværre lidt på "Just A Shadow" og "Sensational Freedom Country Estate" (kontraststykket/outroen i denne sang er dog glimrende). "Nation Underground" er en glimrende ballade, der giver afveksling, desværre med en lidt slidt tekst, mens "Colorblind" er dejlig dyster med en fremragende stemning i introen og god brug af effekter undervejs - her er det spændende at lytte til, hvad der foregår.
Pladens hit må ifølge undertegnede være tredje skæring "Time Your Life", der er energisk med endnu et stærkt kontraststykke og gode strygere undervejs. Åbningsnummeret "Change The Song" indeholder originale tromme-fills, men desværre også opbyggende stykker, der er hørt før. Og det ærgrer, når vokalen synes at bevæge sig på grænsen af "lidt for skævt", når der synges i det dybe register, mens det går problemfrit i det lyse. Sangen "Shift" er igen i en ny retning med et friskt, men let rodet element af stoner/power-pop.
Vaudeville er et meget varieret album, der desværre lyder lidt for usikkert indspillet, og bandets energi står ikke mål med, hvad der kommer ud af højtalerne. Originale elementer er her dog, og et eksempel herpå er 11. skæring "Basket Of Kisses", der er en "korsang", det kan man roligt kalde originalt nu til dags.
Sangene er temmelig forskellige, og afslutningsnummeret "The Abyss" er i retning af sømandsmusik; titlen til trods var det uventet her, det samme er længden på mere end 8 min. Undertegnede kommer undervejs i lytningen mere og mere til at opfatte og tænke på Vaudeville som en slags konceptalbum (selvom det jo ikke er det). Der mangler en "rød tråd", og helheden og stemningerne - den meget variation til trods - ender med at gøre pladen langt mere musical- eller kabaretagtig, end hvad meningen forventeligt har været. Dette er synd, for jeg er ikke i tvivl om udgangspunktet, og at der er lagt hårdt arbejde i Vaudeville. Desværre fremkommer det kun momentvis, hvilket er rigtigt ærgerligt for Vinyl Floor. Ikke desto mindre aftvinger deres gåpåmod og det, at de tør lave lige præcis, hvad de har lyst til, og samtidig have så mange instrumenter og folk med, en stor respekt herfra. Og pudsigt nok virker Vaudeville bedst, når det gøres pompøst og ikke enkelt - og hvor mange lykkes egentlig med den slags?
Vinyl Floor: Vaudeville
Udkommet på Karmanian Records
