|
|
Britiske Jojo Moyes har lagt journalistikken på hylden til fordel for et forfatterskab i den romantiske boldgade. Flere af hendes bøger er allerede oversat til dansk, og nu kommer "En plus en" - den seneste kærlighedsroman fra hendes hånd.
I En plus en møder vi den enlige mod til to, Jess Thomas. Børnenes far har forladt den synkende skude år forinden og efterladt Jess alene med økonomien presset i bund. Som rengøringsdame i dagtimerne og bartender på en pub om aftenen kæmper Tess for at holde skruen i vandet og få varm mad på bordet til papsønnen Nicky og datteren Tanzie.
Linjerne mellem socialklasse "rig" og "fattig" trækkes hårdt op, da businessmanden Ed Nicholls bliver introduceret som indehaver til et af de rigmandshjem, Jess gør rent i. De to kan ikke fordrage hinanden, og deres syn på tilværelsen er som dag og nat. Igennem de resterende 376 sider af romanen bliver deres forskelligheder penslet ud, i takt med at en såkaldt uventet forelskelse begynder at spire (her er der tale om den form for "uventede forelskelse", der helt prototypisk for genren gør sig gældende, når man aldrig er et nanosekund i tvivl om, at det blot er et spørgsmål om tid, før kyniske Hr. Nicholls og optimistiske Jess indser, at de ikke kan leve uden hinanden).
Landet ligger sådan, at Jess' datter er et matematisk geni, og her øjner Jess en mulighed for at give sin datter en bedre fremtid. Da hun hører om en matematikturnering i Skotland, pakker hun børn og hund og begiver sig af sted mod konkurrencen. For at kunne nå frem i tide og sikre sin datters fremtid, vil skæbnen, at Jess må lægge al stolthed til side og følges med den hårdkogte forretningsmand, som hun ellers har så lidt til overs for.
Når man læser anmeldelser af bøger og spillefilm, der falder ind under den romantiske genre, er ord som "hjertegribende" og "rørende" næsten selvskrevne superlativer. Det hjertegribende element er generatoren, der giver genren potens, og når det er rigtig godt - som det sagtens kan være - kniber man gerne en tåre, når det hele ender lykkeligt, og X og Y omsider får hinanden. Dét er denne romans svaghed; for selvom der er rigeligt med prøvelser undervejs, og helten og heltinden må igennem mangt og meget, kører handlingen i tomgang - og hjertegribende er det sidste superlativ, der falder en ind. Superlativer som "udtryksløs", "tam" og "intetsigende" står derimod i kø for at beskrive mest nøjagtigt, hvad En plus en er lig med.
Jojo Moyes: En plus en
Cicero, 376 sider
ISBN: 9788763835701
