Med "Jeg har et tæppe i tusind farver" afslutter Anne B. Ragde sin romantrilogi, hvor hun selv, hendes mormor og nu hendes mor hver især har fået deres historie fortalt. Hvorvidt beretningen om Birthe også var blevet udgivet med en ukendt forfatter i ryggen er tvivlsomt - for så meget gods er der altså heller ikke i mor Birthes historie.
Jeg har et tæppe i tusind farver er ligesom sine to forløbere - Arseniktårnet (2009) og En tiger for en engel (2011) - et personligt portræt, der lader samtaler, erindringer og erkendelser flyde sammen. Med lige dele humor og kærlighed skildrer Ragde både for- og bagsiden af sin opvækst i Trondheim. Det bliver til et portræt af en excentrisk kvinde, med en stor intellektuel kapacitet. En hensynsløst ærlig kvinde, der smed fotos og minder ud for et godt ord og aldrig, aldrig, aldrig gav sine piger et knus. Men det er også beretningen om en kvinde, der blev glad og tryg af at koge tekstiler og altid havde overskud og vaffeldej i køleskabet. Tilbage står et billede af en kvinde, der har været grådig på livet og rammes af melankoli, nu hvor dagene er ved at slippe op. Her, i sit livs efterår, kommer hun i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet har været en god mor. Fra tid til anden sidder læseren med samme tvivl, indtil man husker på, at det at elske på trods formentligt er grundaksen i ethvert mor/datterforhold.
Romanen fokuseres omkring morens sidste måneder som alvorligt syg, fastlåst til en hospitalsseng og forsømt af et plejepersonale, hvor ingen taler norsk - kun litauisk og polsk. Beskrivelsen af det nordiske velfærdssamfund, hvor der ikke er så meget som en flig af omsorg at hente, er voldsom læsning - men ikke desto mindre et vigtigt indblik i realiteterne om den uhyggelige tilgang, vi i Norden har til vores ældre. Sagen har efterfølgende været kørt i de norske medier - og med god grund - for dét, vi møder, er et Norge, hvor ingen vil tage ansvar for en døende 80-årig med smerter - og hvor al empati og medmenneskelighed er erstattet af reglementer og formalia. Stærk læsning, som tilfører bogen en flig af et større perspektiv, dog uden at ændre på, at bogen i det store og hele fremstår en anelse navlepillende og begivenhedsfattig.
Når bogen som litterært værk desværre fremstår lidt svag, er det måske netop et udtryk for, at Anne B. Ragde har skrevet den så direkte oven på smerten og sorgen efter moderens død i 2012, og det kan ikke blive til mere end tre stjerner.
Anne. B. Ragde: Jeg har et tæppe i tusind farver
Rosinante, 252 sider
ISBN: 9788763836630
