Robeat Boys er noget som sjældent som en dansk elektrofunkduo. De er, som så mange andre elektro-kunstnere, forsøgt mystificeret og gemt bag diverse "universer". Hvad der dog er originalt er udmeldingen om et IPhone-arkadespil skabt til Robeat Boys' postapokalyptiske univers.
Det er sjældent kunstnerens skyld, at udgiveren får skabt et mudret og let rodet billede af, hvad man som lytter kan forvente. Men en klarere tilkendegivelse af, hvad man som lytter har eller ikke har med at gøre, ville hav pyntet.
Heldigvis er det her produktet/resultatet, det handler om, og dette er rigtig godt. Point for at være en elektrofunkduo i det hele taget, dem ser man desværre ikke ret mange af og slet ikke nogen, der er modige nok til at udgive noget. (Der er generelt meget hype i de øverste lag af den trendy undergrund, hvor de færreste af dem har fortjent den hype, de utroligt nok har raget til sig). Og slet heller ikke nogen som igen er modige nok til at udgive på cd! Respekt! Dette gør det dog ikke alene, og Robeat Boys' EP er rigtig, rigtig god.
Robeat Boys' selvbetitlede ep byder på 5 numre og starter stærkt med den groovy gyngende "Into the Fire", der også indeholder en overraskende bro og i det hele taget indbyder til dans. Der er en portion Supermen Lovers over dette, og det er godt.
Robeat Boys trækker på referencer som Röyksopp, Air, Daft Punk etc. Men ud over ovenstående er her også hilsner til Prince samt Mark Ronsons seneste funk. Blandt andet I nummeret "Never Take You Back", hvor også de såkaldte "2-4"-trommer aldrig holder op med at lyde godt.
På ep'ens tredje nummer brydes det høje tempo, og det er et godt break. På "New Beginning Or The End" er her reelt tale om en ballade, og i første halvdel er tempoet helt nede, mens der pumpes groovy videre sangen ud. Eneste kritik her er vokaleffekten, der virker lidt forceret desværre.
Det lyder alt i alt, som om der er brugt tid på kompositionerne. Der er en samling solide numre på denne ep, og at holde det enkelt er en kunst i sig selv - det gør de, og det er både godt og effektivt.
Sangen er fin på ep'en i det hele taget, både med og uden diverse effekter, og koret ligeså. Dog er der desværre enkelt steder, blandt andet på "One Good Man", at der er en smule accent, og det er ærgerligt. Dette nummer er dog stadig interessant, når man ser på især kor-delen og tempo og beat.
Ep'ens sidste nummer "Jump" er et remix, og udover at stikke en smule ud, så stikker det ikke i en decideret ulogisk retning. At sætte et remix på setlisten er modigt (er alle bekendte med originalen?). Undertegnede havde håbet på mere i retning at de resterende sange og kan ikke helt "greje" pointen med inddragelsen af remixet. Dette er dog småting alt andet taget i betragtning, og Robeat Boys er et friskt pust i klubland, hvor der vist ikke er til at være for grime, R&B, synth-pop og dub step inspireret dj'-ing.
Robeat Boys: Robeat Boys
Udkommet på Back to Future