Lucas King har både rejst og spillet meget og har et imponerende CV. Er han en travelin' man, en spillemand eller en med noget på hjerte?
Titlen Long Road Again undrer undertegnede, men tvivlen må komme Lucas King til gode her, for beskrivelsen af omstændighederne op til udgivelsen Long Road Again vader desværre i slidte vendinger. Og man havde ønsket en anden historie end den allerede ofte anvendte om at "finde ro", "vældige ambitioner", "bagsiden af medaljen", "byture" etc.
Velgørenhed og det at give noget tilbage er derimod det centrale her, og det er ret originalt med dette som en slags præmis for en udgivelse. Og hele projektet er venligt, sympatisk og særdeles overskudsagtigt og oprigtigt.
Her er faktisk tale om en interessant herre. Ikke alene er han, desværre, en sjældenhed på musikscenen i kraft af sine rødder som efterkommer af flygtninge. Tænk, hvis der var flere med flygtninge/indvandrerbaggrund på musikscenen, og hvilke muligheder der kunne opstå i form af ny musik og kreative tiltag.
Tilmed er Lucas King også noget, der minder om en "travelin' man" og vagabond dog uden at være helt subsistensløs. En antimaterialist, og han har, utroligt nok, solgt de fleste ejendele og lejlighed og ønsker at drage til Nepal og hjælpe et børnehjem. Det kan man da roligt kalde ægte og dedikeret! Ydermere har han undervist på konservatoriet og spillet meget med mange forskellige, og det kan man godt høre på sangene, der lyder gennemarbejde og velovervejede.
Ud af dette er der ind til videre kommet albummet Long Road Again, der har folk og singer-songwriter'ens form og udtryk. Men her er lidt mere end som så, da der også er elementer af pop og roots.
Åbningsnummeret "Open View" leder tankerne hen på feel good solnedgang i ånden fra Jack Johnson, bare med mere interessant instrumentering, og her er en god dynamik. Der er brugt tid og kræfter på sangskrivning og produktion. Det kan dog ærgre, at vokalen flere steder undervejs har en snert af dansk accent.
"Letters" fortsætter den gode stemning, dog er tempoet højere og her er tilført en smule banjo. Og det virker rigtig godt.
Et nummer som "Waves" er mere insisterende i sit udtryk, og melodien er god. Her er en god variation med en smule off-beat i omkvædet, hvilket klæder nummeret.
Titelnummeret må sammen med nummeret "Homebound" være hittene. Svingende fra første færd og i bedre humør er begge numre, og her er spilleglæde som hos Christian Hjelm og Rasmus Nøhr. Det er et kompliment, når man kan høre en parallel i udtrykket hist og her.
Det hele er enormt venligt, positivt, sympatisk og desværre lidt for ufarligt. De spiller rigtig godt, og numrene er velarrangerede, velskrevne og velproducerede, accenten til trods. Det bliver dog desværre lidt for venligt, og selv om alle hensigter er fantastisk gode, bliver det en anelse forudsigeligt.
Nummeret "Hold on" er et fint break down på pladen, da det er den eneste direkte ballade, alle de rolige numre til trods, og dette fungerer glimrende. Dette suppleres dog godt af nummeret "Hymn for Peace", som bringer et velflydende orgel med sig, dette nummer er stille men udtrykket et andet end førnævnte.
Afslutningsnummeret er absolut det musikalsk mest interessante. Her er forholdsvis god stemning stadig, men her er også en underliggende dunkelhed. Et roots-agtigt nummer fra koret starter, og et skævt beat holder det hele i gang. Især nedgangen i sangens c-stykke er spændende, en anelse mol-stemning, og det fortsættes i forfriskende lang tid.
Instrumenter og produktion er rigtig godt og næsten for godt. Man kunne have ønsket lidt grus eller knas undervejs eller en vokaleffekt som eksperiment.
Projektet med velgørenhed og tankerne med dette er mindst 6 stjerner værd, men det kan i musikmæssig henseende kun blive til 4 stjerner til Long Road Again.
Lucas King: Long Road Again er ude nu på Hope 4 Change Records