Primus er ikke ligefrem kendt for at stryge lyttere, anmeldere eller fans med hårene. Og undertegnede var i den grad spændt på, hvordan aftenens annoncerede "album-koncert" ville udspille sig.
Meget er blevet sagt og skrevet om Primus i årenes løb. Utroligt meget faktisk. De fleste i heavy/metal/hard rock-verdenen har store problemer med at tage dem seriøst, og dog samtidig kan mange heller ikke undlade at respektere musikernes kunnen og originalitet. De fleste fans af andre genrer aner ikke, hvem eller hvad Primus er, hvilket er fuldt forståeligt. For Primus er alt andet end prototypen på et band, alle kan lide eller endsige forstå.
Undertegnede havde glædet sig enormt meget til et gensyn med Primus, der ikke har været i Danmark siden 2011 med albummet Green Naugahyde i ryggen. Dengang spillede de en ganske fin, men noget indadvendt koncert. Denne gang er de her også med et nyt album, dog et album der om muligt er endnu mere særpræget, end bandets udspil ellers er. For nærvende Primus-turné skal nemlig for at følge op på og promovere deres album Primus & The Chocolate Factory (- with the Fungi ensemble). Albummet er en genindspilning af soundtracket til filmen Willy Wonka & The Chocolate Factory fra 1971 (eftersigende en af Les Claypools yndlingsfilm).
Jeg havde håbet, at man kunne "nøjes" med et almindeligt Primus-set med en blanding af nye, gamle og dem, man troede man havde glemt. Nuvel, præmissen for at se dem denne gang er anderledes, og indrømmet var "yours truly" skeptisk over for både albumudgivelsen og koncertopførelsen. Men vi blev snydt, for Primus spillede kun et eneste nummer fra den plade, nemlig "Oompa Loompa", og resten blev det tætteste, vi kommer på en "greatest hits"-koncert! Det var rigtig, rigtig godt! Den forudindtagede præmis var dermed ændret, og det var en glimrende idé. For vi trængte til det almindelige Primus. Har de været savnet? Ja for fa'en da! Og forventningerne blev i den grad indfriet!
Og det var et friskere indslag i heavyland, end man kunne have forestillet sig. Sceneshowet var som ventet både udfordrende og mærkværdigt. To kæmpemæssige oppustelige svampe ala "Super Mario" Nintendo-spillene stod placeret i hver sin side. Og på de i alt tre storskærme afspilledes stramt timede videoklip og sågar musikvideoen til et nummer, mens det samtidig blev spillet live. Publikum var forholdsvis friske, selvom der desværre blevet tyndet lidt ud i dem, efterhånden som blandt andre "Those Damned Blue-collar Tweekers", "Wynonas Big Brown Beaver" og "Southbound Pachyderm" var blevet til "Mr. Knowitall", "American Life" og "My Name is Mud".
Lyden var glimrende, og detaljerne gik klart igennem, selvom Claypools sang ofte var en anelse lav. Bandet var vel egentlig veloplagt, men det er svært at se og høre, for Primus viste sig fra deres desværre mørkere og introverte side i aftenens koncert, og publikumskontakt blev det nærmest ikke til. Bandet kom derfor ikke så langt rundt på hele øen, som man kunne have håbet, trods glæden ved at høre ovennævnte klassikere fra deres hænder. Og det viste sig ganske rigtigt, at der var et nummer, jeg troede jeg havde glemt, nemlig den glimrende skæring "Over the Electric Grapevine", der med lysshowet i ryggen passede smukt ind i torsdagens scenarie, lige inden sidste nummer "Jerry Was a Racecar Driver" gik rent ind!
PRIMUS
spillede på Copenhells Helviti-scene 19. juni 2015
