Tilsløret Succes
Strauss' opera Salome er kun en parafrase over den bibelske figur, som under Oscar Wildes hånd er overgået fra føjelighed til at være 'kardinalblomsten i den perverse have'. Gamle Scene har repremiere på den evigtgyldige tragedie
Salome spiller 7. & 11. marts og 30. maj
Salomes dans med de syv slør er operaens musikalske højdepunkt, - som kysset af det afhuggede hoved er det dramatiske - og dansen er komponeret uafhængigt af det øvrige partitur. Aftenens kvindelige hovedrolle, brasilianske Eliane Coelho, havde det dog bedst med de dele af partituret, der var renset for elegant og æggende optræden, som ikke inkluderede hendes stemme. Måske også, fordi Eliane Coelho er sin stemme i så høj grad, at den ikke kan undværes.
Eliane Coelho formåede at forene Oscar Wildes forkælede og knalderotiske teenagerprinsesse med Strauss' tyske domina. Lone Koppel i rollen som Salomes mor Herodias gav den på alle strenge af skurkeregisteret, og Kjeld Christoffersen var en sand åbenbaring som lige dele profet og forfører. Bibelen er en næsten uudtømmelig kilde af drama: familiefejder, jalousikonflikter og kærlighedsforviklinger. Og er Bibelhistorierne ikke tilstrækkelige, kan man modernisere dramaet. Således også med evangeliernes fortælling om Herodes steddatter Salome, der i bytte for en dans får Johannes Døberens hoved på et sølvfad.
Oscar Wilde rokerede i 1800tallet lidt om på magtfaktorerne og drivkraften i historien om Salome og fik en gammeltestamentlig moralhistorie forvandlet til et moderne passionsdrama. Richard Strauss overværede Oscar Wildes fortolkning i et teater i Berlin og fandt forestillingen 'gefundenes Fressen'. Det kom der en opera ud af.
Enakteren Salome er sat op på Gamle Scene i Mikael Melbyes lysende kolde, lidt skæve scenografi. Den Kongelige Operas musikchef Michael Schønwandt dirigerer selv kapellet, der desværre må se sig reduceret i forhold til det originale partitur. Det er vilkårene - lille land, lille nationalscene og dermed også et mindre orkester i den lille orkestergrav.
